Koncert i baroksalen

0

SELSØ: Teater Optimis giver koncert på Selsø Slot søndag den 1. august.

Selsø Slot bliver omdannet til et hyggeligt cabaretsted, når Teater Optimis opfører deres muntre cabaret ”Svenske Skønheder”. De spiller og opfører sorg-muntre værker af de kendte svenske visekunstnere Bellman, Evert Taube og Cornelis Vreeswijk

Koncerten afholdes i Selsø Slots baroksal fra 1734. Hvis vejret tillader det, afholdes koncerten udendørs.

Der er mulighed for – mindst tre dage før koncerten – at bestille mad til afhentning ved at kontakte sønderbykro, som ligger ca. 400 meter fra slottet. Maden kan man nyde i de skønneste omgivelser op til slottet, hvor der er bænke og borde.

Det er den nydannede Selsø-Hornsherred Musikforening, der står bag sæsonens koncertprogram på Selsø Slot. 

Deltag i debatten
Share.

About Author