Hvem fortjener Handicapprisen 2022

Hvem fortjener Handicapprisen 2022

FREDERIKSSUND KOMMUNE: Hvert år uddeler Frederikssund Byråd en handicappris til en person, organisation, forening, virksomhed eller sted, der har ydet en særlig indsats for personer med handicap.

Nu er det blevet tid til at finde en vinder af Handicapprisen 2022.

Alle borgere, foreninger, virksomheder med flere i Frederikssund Kommune kan indstille en kandidat til Handicapprisen.

Der er nogle kriterier for, hvem der kan indstilles og vinde årets Handicappris:

Borgere med bopæl i Frederikssund Kommune, som har ydet en særlig indsats til gavn for handicappede børn og/eller voksne i kommunen.

En handicappet borger, der på trods af et eller flere svære handicap, har bevaret et aktivt liv og bidrager med humør og livsglæde til at hjælpe andre.

En privatperson, forening eller organisation, som har skabt forhold, der kan bidrage til at forøge livskvaliteten hos handicappede.

En forretning eller virksomhed i Frederikssund Kommune, der er indrettet, så den i særlig grad tilgodeser handicappedes behov.

Prisen vil blive uddelt fredag den 2. december, der er international handicapdag.

Det er Handicaprådet, der vælger vinderen ud fra de indstillinger, der er kommet. Selve prisen består af et kunstværk samt et diplom.

Det er muligt at indstille kandidater frem til den 15. oktober. Der kan indstilles ved at sende en skriftlig begrundelse til Handicaprådet, Frederikssund Rådhus, Torvet 2, 3600 Frederikssund.

Eller man kan indstille via en formular på Frederikssund Kommunes hjemmeside.

Frederikssund Kommune

Andre artikler fra denne uge

Røg på Gershøj havn

GERSHØJ: Trods en kold efterårsvind fra syd, afholdt Gershøj Fritidsfiskerforening den årlige “røgedag” lørdag 24. oktober for interesserede medlemmer. –

Læs mere »

Pilen peger opad

Af Tomas Skov SKIBBY: Lørdag 7. november rykker førsteholdet i Skibby Dartklub op i 3. division uanset udfaldet af dagens

Læs mere »

Bedst til trafiksikkerheden

Frederikssund Kommune har vundet Kommunernes Skoletrafiktest 2026 og indtager dermed førstepladsen på landsplan. FREDERIKSSUND KOMMUNE: Et målrettet arbejde med at

Læs mere »