Husk at rottesikre hævede terrasser og småbygninger

Husk at rottesikre hævede terrasser og småbygninger

FREDERIKSSUND KOMMUNE: Rotter bygger reder på tørre steder, og derfor elsker de overdækkede arealer. Især under hævede terrasser, oplever man ofte problemer, da rotter uforstyrret kan leve derunder, fortæller Frederikssund Kommune i en pressemeddelelse.

Men også i forbindelse med eksempelvis skure, legehuse, småbygninger til dyr m.m. ses problemer med rotter. Kort sagt på steder, der ikke har et støbt fundament.

Når man skal bygge et skur, garage, terrasse eller lignende, er det faktisk ens pligt som grundejer at rottesikre sin ejendom, så rotterne ikke slår sig ned, det gælder også for terrasser og småbygninger.

Når først rotten har slået sig ned, kan man blive påbudt at udføre sikring. Det er derfor vigtigt, at man sikrer sine haveprojekter, så rotters levemuligheder begrænses mest muligt.

Sådan gør man

• Det galvaniserede volierenet eller kyllingenet må maksimalt have en maskestørrelse på 1 x 1 cm. Hvis man også vil sikre mod mus, må maskestørrelsen maksimalt være 0,5 x 0,5 cm.

• Bredden af nettet, der skal i jorden, skal være tilstrækkeligt stort til, at nettet kan fæstnes nederst på terrassen eller bygningen og graves 60 cm lodret ned i jorden.

• Man kan også bruge stålplader, eternitplader eller lignende på minimum 60 cm, som graves lodret ned. Pladen skal fæstnes til bygningen eller sidde helt op til bygningen, da en lille sprække kan være en indgang for rotter

• Alternativt kan man montere volierenet et spadestik ned i jorden på cirka 30 cm. Resten af nettet vinkles 90 grader og lægges ud under jord eller græstørv cirka 30 cm. Den endelige sikring bør altså som minimum gå 30 cm ned i jorden og 30 cm ud fra terrasse eller bygning.

Anmeldelsespligt

”Husk, at du som borger skal melde det til kommunen, hvis du ser en rotte eller tegn på rotter”, påpeger Frederikssund Kommune

Man kan anmelde rotter ved at gå ind på kommunens hjemmeside og benytte linket til anmeldelse af rotter.

Andre artikler fra denne uge

Mod højere luftlag


Modelflyvningens dag finder sted søndag 26. maj 2024. JÆGERSPRIS: Hvert år fejres Modelflyvningens dag. I år falder dagen søndag 26.

Læs mere »