Fra ukrainsk til dansk skole

Fra ukrainsk til dansk skole
14-årige Marharyta Kurchenko fra Kyiv går i skole på Trekløverskolen afdeling Marienlyst i modtagelsesklasse. Foto: Frederikssund Kommune, Mikala Schachtschabel Tordrup

FREDERIKSUND KOMMUNE: Når ukrainske børn kommer til Danmark og får midlertidig opholdstilladelse, kan de begynde i skole og dagtilbud. I Frederikssund Kommune er der indtil videre begyndt 19 ukrainske elever i modtagelsesklasserne på Trekløverskolen, hvor de lærer dansk og det danske skolesystem at kende.

Når de ukrainske børn begynder i skole, foregår det på samme måde som for alle andre elever fra andre lande. Børnene begynder i en af de tre modtagelsesklasser, der er fordelt på indskoling, mellemtrin og udskoling.

De første to modtagelsesklasser ligger på Trekløverskolen afdeling Falkenborg, mens udskolingsklassen holder til på afdeling Marienlyst.

I alt går der lige nu 28 elever i modtagelsesklasser, hvoraf halvdelen er fra Ukrainere. Derudover har der været yderligere fem ukrainske elever, som er flyttet til andre kommuner.

– Det er gået stærkt med at modtage de ukrainske børn, men det er også overvejende gået rigtig fint. De børn, vi har fået, har bare glædet sig til at komme i skole og været så klar til at modtage undervisning. Nogle af dem kommer fra en krigslignende situation, men de har også inden da siddet til onlineundervisning, ligesom vi har i Danmark på grund af corona. Så de har glædet sig til at komme i skole igen, fortæller tosprogskonsulent Camilla Skovborg Nielsen.

På skolen er der fokus på, at nogle af eleverne kan komme med svære oplevelser i bagagen, især hvis de er flygtet fra krig. Derfor er der et samarbejde med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og med skolepsykologen.

Andre artikler fra denne uge

Fårets Dag


Valnøddegården er den eneste gård i Nordsjælland, der har åbent på Fårets Dag. Af journalist Conny Probst SKIBBY: Lørdag den

Læs mere »

Havdal


Af journalist Conny Probst JÆGERSPRIS: På gården Havdal, hvor historie og natur mødes, tager kunstneren Jette Ellgaard og hendes far,

Læs mere »

Haveaffald


Som haveejer er man selv ansvarlig for at komme af med sit haveaffald.   Af journalist Conny Probst HUS OG

Læs mere »