En rejse i Ølbrødrenes fodspor – med ølsmagning

En rejse i Ølbrødrenes fodspor – med ølsmagning

[vc_row][vc_column][vc_column_text]SKIBBY: Torsdag den 24. september inviterer Skibby Bibliotek på en spændende aften om øl med forfatteren Rasmus Emborg. Rasmus Emborg har i bogen “Ølbrødre” skrevet historien om de danske tvillinger og verdensberømte ølbryggere, Mikkel Borg Bjergsø og Jeppe Jarnit-Bjergsø, der står bag bryggerierne Mikkeller og Evil Twin Brewing. 

Rasmus Emborg beskriver både deres personlige og professionelle bedrifter – herunder deres livslange rivalisering. 

Det er en historie om øl og iværksætteri, der også rummer en mere universel, menneskelig fortælling, som man ikke behøver at være tvilling for at blive grebet af. 

Rasmus Emborg åbner for ølbrødrenes fascinerende univers og fortæller også om sine egne oplevelser med at lave en bog om to personer, der ikke taler sammen – og ikke har gjort det i syv år. 

Han har fulgt brødrene gennem et år og været vidt omkring, fra København til New York, fra Nordkorea til Kina. Samtidig gives der et indblik i den spændende udvikling, som både den danske og internationale ølverden har været præget af de seneste 15-20 år.

Foredraget kombineres med ølsmagning, så tilhørerne undervejs smager nogle af de øl, som har været definerende for de to ølbrødres succes.

Billetter kan købes på bibliotekernes hjemmeside www.bibliotekerne.frederikssund.dk  eller på biblioteket.  [/vc_column_text][vc_single_image image=”43623″ img_size=”800×1199 pixel”][/vc_column][/vc_row]

Andre artikler fra denne uge

Tak Anja!


Inge Messerschmidt, gruppeformand Dansk Folkeparti (O) På byrådsmøde i spørgetimen talte Anja Bisp Pedersen om gensidig loyalitet. En super vigtig

Læs mere »