DUO 413 i Kyndby Huse Kulturhus

DUO 413 i Kyndby Huse Kulturhus

KYNDBY HUSE: Torsdag den 9. december åbner Kulturhuset i Kyndby Huse dørene og byder indenfor til koncert med den akustiske Duo 413 bestående af sangerinden Trine Marott og den lokale sanger og guitarist Søren Koch.

Med kærlighed og respekt til originalversionerne fortolker duoen kendte numre fra det folkekære Giro 413 og dansktop repertoire, men kigger også forbi Højskolesangbogen.

Sangene pakkes ud af deres oprindelige produktioner og arrangementer og præsenteres i et vedkommende udtryk med vægt på duoens to-stemmige sang.

Søren Koch er ikke den eneste der spiller musik i den lille landsby. Inden Duo 413 går på, spiller Kristoffer Klepper og Gutten Bach et lille sæt med egne sange.

Koncerten i Kyndby Huse Kulturhus er gratis for medlemmer af kulturhuset. 

Andre artikler fra denne uge

Åben Have i Skibby


SKIBBY: I anledning af den nationale Klimahandledag 2024, inviterer Marianne Porsborg til en havevandring og snak om, hvad man selv

Læs mere »