Den grønne omstilling

Den grønne omstilling

Af Jørgen Bech (V) Formand for Plan & Miljøudvalget 

 Venstre foreslog i november 2018 at etablere en klimastrategi i Frederikssund Kommune. Formålet var at sætte en klimadagsorden med både mål og retning.

Klimastrategien er efterfølgende vedtaget af et bredt flertal i byrådet og er blevet underbygget med konkrete handleplaner, og disse er under eksekvering. 

Eksempelvist med indførelse af el-busser, øget affaldssortering, LED lys, energibesparelser, ladestandere o.lign. 

Gennem en årrække har kommunen allerede reduceret CO2-udledningen betydeligt, og nu er vi enige om at Frederikssund Kommune som virksomhed skal være CO2 neutral senest 2045. Det mener vi er opnåeligt.

Folketinget har besluttet, at Danmark skal være CO2 neutral senest i 2050. Det mål skal også vores kommune bidrage til. 

Folketingets klimalov lægger vægt på, at klimaindsatsen skal skabe jobs, og ikke koste jobs, bl.a. ved brug af teknologi og ved at sikre, at erhvervslivet forbliver konkurrencedygtigt. Det vil vi gerne stå på mål for.  

For at opnå det samlede mål for den samlede grønne omstilling inden for kommunen, altså både for kommunen som virksomhed samt for indbyggere og virksomheder, er det afgørende vigtigt, at kommunen også indtager rollen som en samarbejdspartner i den grønne omstilling, bl.a. også i samarbejdet med andre kommuner. 

Der skal i den forbindelse sættes fokus på teknologi samt ikke mindst på at realisere den grønne omstilling gennem samarbejde om konkrete handlinger, fx inden for transport, varme- og energiforsyning samt borgernes handlemuligheder.

Det er derfor oplagt at kigge nærmere på vores eget Klimaråds og Frederikssund Erhvervs øgede muligheder for at deltage i det samarbejde, bl.a. for at fastholde den gode dialog med virksomheder og borgere. 

Visionen er at opfylde CO2-målene og samtidig opnå en unik, grøn klimakommune, hvor det bliver sundere at bo, leve og arbejde. 

Her er det ambitionen, at kommunen, virksomheder, landbrug og borgere går sammen om realisering af både klimastrategien og naturstrategien. 

Andre artikler fra denne uge

Kvinder møder finner


Jægerspris Underducks Floorball Club sender tre spillere til kvindernes U19 VM i Finland. JÆGERSPRIS: Når International Floorball Federation (IFF) afvikler

Læs mere »