DEBAT: Hvem vil skifte medicin ud med musik?

DEBAT: Hvem vil skifte medicin ud med musik?

LÆSERBREV
Af Kurt Terkelsen Damgårdsvænget 49, 4050 Skibby

 

Hvilke politikere i Frederikssund vil skifte piller og medicin ud med musik på vores plejecenter?
Vi har set i TV, hvorledes musik har en helt særlig effekt på demente ældre, når de hører sange og musik de kender. Man så hvorledes demente, som ellers er sygnet hen, pludselig kan synge og følge rytmen.
I Kolding Kommune har de én pulje til ekstra aktiviteter på plejecentrene. I flere år er den – efter ønske fra beboerne – blandt andet gået til dansktop musik. I år har Lis & Per været rundt på alle plejecentrene, og det har vakt jubel.
Udover dejlig musik og sang, som borgerne kender, som så fører det demente andre steder hen og giver hermed brændstof og vækker mennesker med demens, og hermed halverer brugen af den farlige antipsykotiske medicin med knus og festlig, folkelig og fornøjelig musik.
Lis & Per har oplevet, hvorledes én borger i kørestol, efter flere år, har rejst sig og begyndte at danse. Et musikalsk mirakel.
Tusindvis af danskere har på TV og på de sociale medier fulgt, hvordan den 29-årige musikterapeut fra Hjørring, vækkede den stærke demente Else på plejehjemmet Vibedal i Thisted.
Så kære politiker, hjælp de her mennesker, som har arbejdet et helt liv på at skabe det samfund, som vi nyder godt af i dag. Derfor fortjener de også at få højnet deres livskvalitet den sidste tid. De stadig er mennesker inde bag den frygtelige sygdom.

Andre artikler fra denne uge

Frederikssund Marine Venner


Læserbrev Af Kurt Terkelsen 4050 Skibby Marineforeningen Frederikssund og Omegn/Danmarks Marineforening, har ekskluderet mig, fordi jeg har oprettet ”Frederikssund Marine

Læs mere »