DEBAT: Borgmesteren diskvalificerer sig selv

DEBAT: Borgmesteren diskvalificerer sig selv

LÆSERBREV
Af Asger Clausen
Fasanvej 11, Skuldelev
4050 Skibby

 

 

Borgmester John Schmidt Andersen fortalte for et nogle måneder siden til Frederiksborg Amts Avis, at hvis det havde stået til ham var Frederikssund og Slangerup blevet lagt sammen med Ølstykke og Stenløse i stedet for Jægerspris og Skibby fra 2007. ”
Men det var mulighedernes kunst dengang” påpeger borgmesteren. Sådan en mand kan ikke være borgmester for en kommune, der også inkluderer Hornsherred.
Det svarer jo lidt til, at statsministeren gerne var foruden Færøerne og Grønland fordi han hellere ville være en del af Tyskland.
Man må jo sige, at Frederikssunds borgmester har levet op til sine ideer. Vi kender alle til nedlukningen af Ferslev Skole og nedprioriteringen af Dalby og Skuldelev Skoler uden at der er kommet noget i stedet, bortset fra at friskolen i Sæby nærmest er ekspanderet uhæmmet.
Man kan forstå på borgmesteren på vælgermødet i Sillebroen, at Skuldelev Skole (og dermed også Dalby Skole) er i farezonen for at blive lukket selvom man meget behændigt har lagt det ud til embedsmændene at træffe sådanne beslutninger ved at kalde dem ”afdelinger af Fjordlandsskolen”.
Borgmesteren har også foreslået en meget dyr idrætsby i Frederikssund med en helt ny svømmehal samt en renovering af svømmehallen i Slangerup. Det går vi meget ind for i Hornsherred, men ikke på bekostning af idrætsfaciliteterne i Hornsherred, bl.a. nedlukningen af idrætsafdelingen i Femhøj (som jo var et af flagskibene blandt kommunens fodboldhold) og nedlæggelsen af en af banerne i Ferslev.
Det næste bliver sandsynligvis, at fodboldbanerne i Dalby og Skuldelev bliver inddraget til alt andet end idræt.
Hvis idrætsfaciliteterne bliver inddraget, skolerne bliver lukket eller minimeret kan man da sagtens forestille sig, at de respektive idrætshaller også nedlægges.
Hvis det har været Venstres skjulte dagsorden at landsbyerne i Hornsherred skal sygne hen, så er forudsætningerne ved at være der. Problemet for Venstre er blot, at der er et meget stærkt sammenhold i de små lokalsamfund.
Det er meget spændende hvad der sker omkring Vingeprojektet i Frederikssund, og kommunen poster rigtig mange penge i projektet. Der var bare ingen, der fortalte os, at det var udviklingen i Hornsherred, der skulle betale for det. Det er meget svært at se, hvad kommunen ønsker at investere i på denne side af fjorden.
Som et plaster på såret: Der er vist noget om, at om to år forventer man at lave en cykelsti fra Jægerspris til Kulhuse og man diskuterer vist stadig om man har råd til at asfaltere den eller om det skal være en grusvej.
Omvendt er vi ikke i tvivl om, at man i kommunen gerne vil have skatteindtægterne fra Hornsherred.
Hornsherrred håber og forventer at efter kommunalvalget bliver der også en smule mere fokus på denne del af kommunen.

Andre artikler fra denne uge

Cirkelrund sejr


Kultur- og havnebadet ved Tippen i Frederikssund åbner søndag 2. juni. Af journalist Tomas Skov FREDERIKSSUND KOMMUNE: Idéen om et

Læs mere »