De bedste cyklister blev præmieret

De bedste cyklister blev præmieret

FREDERIKSSUND KOMMUNE: Det er altid godt med en konkurrence, for så er der noget at kæmpe for – en grund til virkelig at dygtiggøre sig, gøre sit bedste. Derfor er der også en klassekonkurrence, når kommunens 6. klasses elever går op til cyklistprøven. Onsdag den 7. juni kunne de dygtigste cyklister så modtage deres præmie af formanden for Teknisk Udvalg, Tina Tving Stauning (A).
Klasserne dyster om at have så få fejl som muligt og vurderes også på deres deltagelsesprocent.

De tre vinderklasser er:
6.C på Frederikssund Private Realskole vinder af 1. præmien (3.000 kroner til klassekassen)

6.A på Frederikssund Private Realskole vinder af 2. præmien (2.000 kroner til klassekassen)

6.D på Fjordlandsskolen Afd. Skibby vinder af 3. præmien (1.000 kroner til klassekassen)

 
Om prøven
Eleverne har gennemført en teoriprøve på skolen og en praktisk prøve. Den praktiske prøve står Nordsjællands Politi for. En politibetjent introducerer eleverne til, hvad der skal foregå, og hvordan de skal færdes efter reglerne, inden de enkeltvis bliver sendt ud på en cirka fem kilometer lang rute.
På ruten står der folk fra Hjemmeværnet, som noterer, om eleverne kører efter reglerne. Før eleverne bliver sendt ud på ruten tjekker politiet, at cyklerne lever op til lovens krav om reflekser, bremser, ringeklokke med videre.
20 klasser ud af 24 mulige har deltaget i cyklistprøven i år. Af de 472 elever, som går i de 20 deltagende klasser, har 440 deltaget i teoriprøven og 386 deltaget i den praktiske køreprøve, som afholdes over fire dage med to prøvedage i Frederikssund og én prøvedag i henholdsvis Skibby og Slangerup.
Det betyder også ret meget at få den indlæring og træning om færdsel på cykel, som ligger i 6. klasses cyklistprøven. Den er nemlig ”testen” på, om al den færdselsundervisning, som eleverne har modtaget, fra de startede i skole og indtil nu, har sat sig fast.
Det er vigtigt at teste på det her tidspunkt, for det er nu, at eleverne for alvor begynder at færdes alle mulige steder rundt i byen og på landet – steder som både er kendte og ukendte for dem. Cyklistprøven klæder eleverne på, så de kender færdselsreglerne og kan bruge dem i praksis.
Foto: Frederikssund
Kommune

Andre artikler fra denne uge

Jul på Selsø Slot


SELSØ: 7. og 8. december omdannes Selsø Slot til et hyggeligt juleslot med varm gløgg og lune æbleskiver. Lokale kunsthåndværkere

Læs mere »