Borgmesteren gæstede Skibby Aktives generalforsamling

Borgmesteren gæstede Skibby Aktives generalforsamling
Foto: Steen Westh

[vc_row][vc_column][vc_column_text]FJORDLANDET: I sidste ugefholdt Skibby Aktive for Fjordlandet den årlige generalforsamling – i år med en særlig gæst.

Borgmester Tina Tving Stauning besøgte foreningen og holdt en tale som indledning til aftenen. Hun fortalte både om fremtiden i Frederikssund Kommune og konkret om, hvordan hun mente, Skibby Aktives indsats kunne bruges i udviklingen af kommunen. 

Det var ikke kun de 60 deltagere ved generalforsamlingen, som fik noget ud af aftenen. Borgmesteren gik nemlig hjem med et gavekort på en picnic tur for hele byrådet med Naturekspressen. 

– Skibby Aktive for Fjordlandet håber at kunne vise det skønne område midt på Hornsherred frem for byrådet på bedste vis i løbet af foråret, fortæller formand Morten Kremmer. 

Selve generalforsamlingen var præget af god stemning, og de 60 fremmødte medlemmer fik en grundig gennemgang af alle de projekter, foreningen har løst det sidste år. 

– Der blev også tid til at se lidt fremad. Specielt de nye gåruter ”Hornsherred Caminoen” blev fremhævet som et stort projekt i år. 

Glad for borgmester-tilkendegivelse
Der er 240 medlemmer af Skibby Aktive og mere end 20 aktive projekter i gang i øjeblikket.

Naturekspressen kørte sidste år omkring 100 ture med mere end 1.600 gæster. I år forventer man at køre med op til 2.500 gæster i løbet af sæsonen, som starter til maj.

– Vi er glade for, at Tina har set værdien af det arbejde, de mange frivillige laver, og betragter os som en værdig medspiller i arbejdet med at udvikle området, siger Morten Kremmer.

– Vi fik bekræftet, ,at borgmesteren gerne vil bygge videre på det gode samarbejde vi havde med den forrige borgmester. Jeg ser frem til , at vi skal lave nogle konkrete projekter sammen.[/vc_column_text][vc_single_image image=”48088″ img_size=”800 × 531″ add_caption=”yes”][vc_single_image image=”48089″ img_size=”800 × 531″ add_caption=”yes”][/vc_column][/vc_row]

Andre artikler fra denne uge

Tak Anja!


Inge Messerschmidt, gruppeformand Dansk Folkeparti (O) På byrådsmøde i spørgetimen talte Anja Bisp Pedersen om gensidig loyalitet. En super vigtig

Læs mere »