Blandt de bedste til at revaccinere sårbare ældre

Blandt de bedste til at revaccinere sårbare ældre

94 procent af borgere i alderen +65 år, som får både personlig pleje og praktisk hjælp i hjemmeplejen, har fået tredje vaccinestik mod corona eller har booket tid til det. Det placerer Lejre kommune på en 11. plads på landsplan. Frederikssund ligger på en sidsteplads.

LEJRE KOMMUNE: Fast organisering, tydelig ansvarsfordeling og en håndholdt kontakt til de enkelte borgere og deres familie.

Det er en del af forklaringen på, at næsten alle de mest sårbare ældre, der modtager hjemmehjælp i Lejre Kommune, har fået det tredje stik mod corona.’

En opgørelse fra Social- og Ældreministeriet viser, at 94 procent af ældre fra 65 år og opad, som modtager både personlig pleje og praktisk hjælp i hjemmeplejen, har modtaget deres tredje stik.

  Det er en rigtig flot opgørelse at begynde året på. Stor ros til de mange borgere, som ved deres deltagelse i vaccinationsprogrammet på samme tid beskytter sig selv og bidrager til at nedbringe smittens udbredelse. Også en tak til de pårørende, som sammen med kommunens medarbejdere har hjulpet de sårbare ældre med at komme frem til vaccinationsstederne, siger borgmester Tina Mandrup.

• Opgørelsen er foretaget af Social- og Ældreministeriet på baggrund af tal fra 94 ud af 98 kommuner.

• Listen føres af Nordfyns Kommune med 95,9 procent. Sidst ligger Frederikssund Kommune, hvor 80,9 procent enten er vaccineret eller har fået en tid.

• Kun Tårnby med 94,2procent og Solrød med 94,6 procent ligger højere placeret end Lejre øst for Storebælt.

• Landsgennemsnittet er 89,1 procent, som har modtaget tredje stik eller har bestilt tid. 

• Region Sjælland ligger lavest af de fem regioner med 87,5 procent.

Andre artikler fra denne uge

Danmark Spiste Sammen


Fællesspisning af brændende kærlighed – uden rødbeder. SKIBBY: 54 deltagere havde fundet vej til Ældre Sagen Skibbys arrangement i samarbejde

Læs mere »