Af Brian Christensen
SKIBBY: Mange kunstinteresserede kender malerparret Fritz og Anna Syberg, som var en del af Fynbomalere i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet. Deres malerier blev antaget på de fineste udstillinger i København og på et tidspunkt var Fritz Syberg endda den dyreste maler at hyre til en opgave herhjemme. I dag hænger parrets motiver eksempelvis på Statens Museum for Kunst, men også på Fåborg Museum, som Fritz og Anna var med til at grundlægge, da de begge var født og opvokset i byen.
Sammen flyttede parret dog snart til Kerteminde, hvor de fik syv børn. De fleste af børnene fulgte i forældrenes fodspor indenfor den kunstneriske verden. Storebror Hans Syberg blev billedhugger, Besse Giersing blev skuespiller, Lars Syberg blev ingeniør og keramiker og Franz Syberg blev komponist. Lillebror Ernst ’Rille’ Axel Syberg (f. 1906) blev derimod kunstmaler ligesom sine forældre
Imens Ernst Syberg malede, læste han jura på Københavns Universitet, men han brugte kun sin uddannelse i et halvt år på et sagførerkontor. Maleriet trak, men han modtog ingen uddannelse indenfor faget, modsat sine forældre, hvor far Fritz eksempelvis var elev på Kristian Zahrtmanns anerkendte skole for de største talenter herhjemme. Ernst var derimod autodidakt og debuterede som 27-årig på Kunstnernes Efterårsudstilling i København i 1933. Året efter blev han medlem af Kunstnersammenslutningen Corner, og i årene efter fulgte studierejser til Frankrig, Spanien, Østrig, Sverige, Tyskland og Italien – ofte i selskab med malerne Karl Bovin og Alfred Simonsen.
Motivmæssigt var Ernst Syberg især draget af italiensk klassisk arkitektur og kunst og udførte kopier og farveskitser efter antikkens, middelalderens og renæssancens vægdekorationer. Italienske huse, gader og torve blev ofte gengivet. Han fulgte dog også i forældrenes og Fynbomalernes naturnære tradition, hvor landskaber blev malet i olie og akvarelfarver. Han elskede lyset, farverne og spejlingerne i vandets overflade. Elementer, som viste sig i hans mange malerier fra Odsherred. En egn, som Corner-sammenslutningen havde en særlig forkærlighed for.
Hans mange malerier fra Hornsherred begyndte for alvor, da han i starten af 50’erne flyttede til Vellerup sammen med sin kone, Else Hildur Vallentin. De var blevet gift i 1940, og flyttede fra Oppe Sundby ved Frederikssund og ud på landet. I Vellerup kunne Ernst nærmest tage sit staffeli og gå direkte ud i haven eller ned til vandet for at male de smukkeste landskaber. Adressen var Vigvejen 20, og her – kombineret med en mindre lejlighed i København – boede familien frem til Ernst Sybergs død i 1981.
Igennem karrieren nåede han at få antaget sine malerier til de største danske udstillinger, og undervejs bidrog han også til Frederikssund Kunstforenings efterårsudstilling med indbudte lokale kunstnere, som Mette Schou, Ove Køser, Hjalte Skovgaard og Thorvald Hagedorn-Olsen. I den sammenhæng spurgte avisen Isefjords-Posten om deres syn på Frederikssund-egnen som malere. Ernst Syberg konstaterede: ”Egnen omkring Frederikssund har siden guldaldermalerne været en foretrukket egn for landskabsmaleriet. Men selv uden en hundredårig traditions fine stempel kunne vist ingen og mindst en maler være ufølsom for fjordlandskabets sjældne ynde og det klassiske sjællandske præg der karakteriserer egnen”.
Fem år efter på en lignende udstilling var kærligheden for malerne derimod delt hos anmelderne. Politiken skrev: ”Ernst Syberg maler tilforladelige danske landskaber”. Berlingske Tidende var dog mere begejstret: ”Til Gengæld er Syberg sit store Slægtsnavn værdig som Landskabskunstner i malerisk saa friske og solglødende Oliebilleder som ”Blomstrende Slaaen” og Havebilledet med Decembersolens Lysning. Med et sikkert Øje og en lige saa sikker Haand har han komponeret Markbilledet med de løsgaaende Køer og Høstlandskabet med den lille Pløjemand”.
Trods varierende anmeldelser fik Ernst Syberg igennem karrieren flere stipendier og hædersbevisninger, og den største anerkendelse var formentlig, at 10 af landets største kunstmuseer i dag har ét eller flere af hans malerier, akvareller eller skitser hængende. En række offentlige institutioner har også ”en Ernst Syberg” hængende, såsom Frederikssund Rådhus, Holbæk Sygehus og Finseninstituttet i København. Sågar Børnesanatoriet i Qaqortoq/Julianehåb har et maleri, og på Sortedamskolen i København hænger maleriet ”Vellerup By” fra 1964.
Som nævnt dør Ernst Syberg i 1981, mens hans kone, Else, dør i 2003. I dag ligger de begge begravet på Skibby Kirkegård, hvor gravstedet er fredet. Et gravsted, som altså trækker tråde til en familie, der beskrives som et kunstnerdynasti i Danmark med forfattere, komponister, billedhuggere, malere og keramikere. Blandt andet startede storebror Hans fabrikken Syberg Keramik, som også menes at stå bag den fine lille fugl på Ernst Sybergs gravsten. Ernst Syberg blev 75.
Historisk gravsted:
