Pendulet i Portugal

Pendulet i Portugal
’Pendulet i Portugal’ er Mikkel Stolts fjerde roman.

Fra Hornsherred til Lissabon – via Sydfyn – og hjem til Hornsherred igen.

SØNDERBY: Forfatter og filminstruktør Mikkel Stolt udgiver 29. maj sin fjerde selvstændige roman, ”Pendulet i Portugal” på Forlaget Brændpunkt. Mikkel Stolt fortæller om bogen:

– Det er en røverroman, der foregår i dagene op til Nellikerevolutionen i 1974, og er en genoplevelse af min afdøde farfars historier på et gammelt loft i 1970’erne til mig og mine brødre. Vi og hans hemmelige alias, Tiggeren, var hovedpersoner og tog – som vi husker det – rundt i verden og hjalp folk, der var kommet i knibe.

Men da ingen af os kunne mindes andet end stemningen og nogle enkelte navne og replikker, måtte jeg finde på noget helt nyt til selve handlingen. Og dette første bind i serien foregår således i en by og et land, hvor jeg selv siden har indsamlet både viden og oplevelser. Så er det en fantasifuld historie, så foregår den på en autentisk baggrund, og jeg kalder selv genren for doku-eskapisme.

Frilands og freelance
Siden Mikkel Stolt og hans kone flyttede til Sønderby for at bo fast for fem år siden, har han stort set arbejdet fuldtids som skribent og forfatter. Og også før det – i seksten år i vores sommerhus ved Hammer Bakke ud til Isefjorden – tjente området og landskabet til inspiration. Mikkel Stolt fortsætter.

– Nuvel, denne bog foregår på Sydfyn og i Lissabon, men uden roen, naturen og udsigten på Hornsherred, er jeg ikke sikker på, at jeg havde fået modet til at sælge mine anparter i det dokumentarfilms-selskab, som jeg havde levet af i 25 år, og gå totalt frilands – og freelance – som forfatter. Og den roman jeg skriver på lige nu (med forventet udgivelse til efteråret på WGPress) foregår på et sted, der sagtens kunne være området omkring Sønderby.

Andre artikler fra denne uge

Inden for skiven

JÆGERSPRIS: 12-årige Morgan fra Jægerspris er blevet verdensmester, efter han vandt guld ved verdensmesterskaberne i 3D Bueskydning som blev afholdt

Læs mere »

Kage på slottet

SELSØ: Selsø Slot var igen velbesøgt, da der lørdag 19. september var foredrag på slottet. Årets tema var ’1700-tallets mad

Læs mere »

9.000 pighvar sættes ud

GERSHØJ: Kom til Gershøj havn fredag 25. september og oplev Gershøj Fritidsfiskerforening, som igen i år udsætter omkring 9.000 pighvar-yngel

Læs mere »