451 skud i Skibby

451 skud i Skibby

Endnu engang har Kreds 57’ skydeafdeling afholdt den efterhånden mangeårige, traditionsrige fugleskydning.

SKIBBY: Lørdag 20. juni startede med morgenkaffe. Den afgående fuglekonge Kristian Brogaard Almann blev her præsenteret for den platte, som foreningen i år havde fået en ny person, Ken Jacobsen, til at udfærdige. Fuglekongen får selv lov at bestemme motivet, og denne gang var det en hvid lastbil.

Platten bliver senere hængt op på væggen på skydebanen i Skibby, hvor samlingen er nået op på 39 eksemplarer siden 1984. Herefter fik den afgående fuglekonge en køretur rundt i området i dejligt sommervejr i en fint pudset jeep tilhørende Hans Rasmussen i Ferslev.

Efter flaghejsning, sang og en smule regndryp startede skydningen mod fuglen, og ca. 45 skytter alt i alt fandt vej til den gamle udendørsbane i Vejleby. I alt blev der affyret 451 skud. Det var strålende sommervejr, næsten alt for varmt så de fleste rykkede uden for teltet og præmieoverrrækkelsen fandt også sted udendørs.

Resultater
Venstre klo blev skudt ned af Hans Henning Pedersen for Jette Wagner. Højre klo af Knud Johansen for Morten Jespersen. Kronen klarede Mogens Eliasen for Lukas Jørgensen. Næbbet ordnede Agnete Sørensen for Pia Robdrup. Halsen blev nedskudt af Mogens Eliasen for Signe Strøhøj– Halen tog Preben Guldberg sig af for Sofie Sørensen. Venstre vinge blev nedskudt af Preben Guldberg for Marlene Haller, mens højre vinge blev klaret af Karin Christensen for Gitte Svendsen. Endelig faldt brystpladen ved Hans-Henning Pedersen for Torben Nørskov, hvilket betød, at sidstnævnte blev den nye fuglekonge.

Skud med overskud
Som det fremgår er nogle navne nævnt flere gange, og det tilbagevendende spørgsmål er så, om det skyldes held eller dygtighed? I øvrigt er det tredje gang inden for de seneste fire år, at samme person skød brystpladen ned.

Arrangementet giver et rigtig pænt overskud, så der er noget ”at arbejde med” i løbet af vintersæsonen til glæde for foreningens børneskytter. Skydeudvalget siger hermed tak til alle der købte kort samt deltog ved skydningen og derved støtter arbejdet i foreningen samt til de, der sponserede præmier.

/TS

Andre artikler fra denne uge

451 skud i Skibby

Endnu engang har Kreds 57’ skydeafdeling afholdt den efterhånden mangeårige, traditionsrige fugleskydning. SKIBBY: Lørdag 20. juni startede med morgenkaffe. Den

Læs mere »

Vi har alle fordomme

Traditionen tro blev der også i år afholdt Sankthans aftens arrangement med bål på parkeringspladsen ved Kulhuse Havn. Mange mennesker

Læs mere »