Virksomhederne er tilfredse med jobcenteret

Virksomhederne er tilfredse med jobcenteret

FREDERIKSSUND KOMMUNE: Jobcenter Frederikssund har i slutningen af 2019 gennemført den årlige tilfredshedsundersøgelse, med fokus på virksomhedernes oplevelse af Jobcenterets service og kommunikation.

Undersøgelse viser en stor tilfredshed med Jobcenter Frederikssund. 94 procent af virksomhederne bedømmer servicen som tilfredsstillende/meget tilfredsstillende.

– Det er naturligvis meget tilfredsstillende, at vores lokale virksomheder for andet år i træk så klart markerer, at de er rigtig glade for den service, vi leverer i jobcenteret, lyder det fra borgmester John Schmidt Andersen.

I en årrække er servicen fra landets jobcentre overfor virksomhederne blevet kritiseret, der har også været forbedringspunkter. Men undersøgelser som denne, KLs undersøgelse i slutningen af 2019 og Dansk Industris undersøgelse fra starten af 2019 viser alle, at der nu er en markant tilfredshed med jobcentrenes service overfor virksomhederne.

125 virksomheder har svaret på undersøgelsen, som endvidere viser, at 90 procent af de virksomheder,  som det sidste år har samarbejdet med jobcenteret,  vil anbefale jobcenteret i sit netværk.

– Selv om resultatet er godt, så har vi ambitioner om at gøre det endnu bedre, fortæller formand for Vækstudvalget Ole Søbæk.

Som led i undersøgelsen er flere virksomheder kommet med ideer til udviklingen af samarbejdet. 

De input og undersøgelsens resultat vil blive brugt i den videre udvikling i indsatsen over for virksomhederne, så det kommer både virksomheder og borgere til gavn.

Andre artikler fra denne uge

Åben Have i Skibby


SKIBBY: I anledning af den nationale Klimahandledag 2024, inviterer Marianne Porsborg til en havevandring og snak om, hvad man selv

Læs mere »