Vinge Station er klar i 2020

Vinge Station er klar i 2020

FREDERIKSSUND KOMMUNE: Holder den tidsplan, som Banedanmark præsenterede i sidste uge,  så kan man tage med S-toget fra Vinge Station i sommeren 2020.

– En S-togsstation har hele tiden været et af de helt centrale elementer i vores planer om byudviklingen i Vinge. Derfor er det utroligt glædeligt, at Banedanmark nu melder klar med en tidsplan for et af de vigtigste anlæg i Vinge – og at den tidsplan betyder, at vi kan tage toget fra Vinge Station til næste sommer, udtaler borgmester John Schmidt Andersen.

Til efteråret
Anlægsarbejdet begynder i efteråret med anlæg af arbejdsveje samt faciliteter til byggefolkene. Derefter skal der laves blandt andet kørestrøms- og jordarbejder,  inden selve perronerne og stationens øvrige udstyr bliver etableret.

Mens det er Banedanmark, der skal stå for etableringen af stationen, så er det Frederikssund Kommune, der skal stå for anlæggelse af adgangsvejene til stationen. Det arbejde ventes også at gå i gang i løbet af efteråret.

Spærres i perioder
Banen er spærret for togtrafik på strækningen mellem Ølstykke Station og Frederikssund Station i følgende perioder, mens byggeriet af Vinge Station står på:

2019:
Weekender (fredag aften – mandag morgen):

27. september – 30. september.

4. oktober – 7. oktober.

1. oktober – 14. oktober.

Tre sammenhængende uger:

Fredag aften den 18. oktober –
mandag morgen den 11. november

2020:
Påsken: Torsdag den 9. april – tirsdag 14. april.

Andre artikler fra denne uge

Tak Anja!


Inge Messerschmidt, gruppeformand Dansk Folkeparti (O) På byrådsmøde i spørgetimen talte Anja Bisp Pedersen om gensidig loyalitet. En super vigtig

Læs mere »