Læserbrev
Af Anders Sørensen
Medlem af Kommunistisk Parti
Bosat i Svanholm Storkollektiv
18. september satte et enigt byråd sidste søm i budgettet for Frederikssunds Kommune i 2024, og alle, som har deltaget i kampen imod lukningen af Dalby Skole, kunne ånde lettet op – skolen lukkes ikke i denne omgang.
Men hvor lettede bør vi egentlig føle os?
Som beboer i området omkring Skibby er jeg lettet over, at skolelukningen er taget af bordet.
Men som far til to skolebørn i området er der ikke megen lettelse over at et enigt byråd bevarer den utilstrækkelige status quo, og altså uddyber grundlaget for tilvalget af den lokale folkeskole i tiden fremover.
For lad os være ærlige: Mange forældre vælger Dalby Skole fra – også efter at deres poder har gået på skolen i flere år.
Og fravalget er for mig at se med god grund.
Løsningen på en dårlig skole, uden tilstrækkelige ressourcer er ikke skolelukning, men en opprioritering af vores skoler i kommunens budgetter.
Det koster penge at lave god uddannelse, sådan er det bare.
Alligevel skæres og skæres der i vores børns fremtid, mens vores borgmester ikke kan få armene ned over en budgetaftale, som sikrer en “robust økonomi og en ambitiøs anlægsplan”.
Som forælder i Frederikssund Kommune må jeg i hvert fald konstatere, at der ikke er noget robust over hverken kommunens skoler, indsatsen fra kommunens PPR-psykologer eller kommunens sagsbehandling af indberetninger om børns mistrivsel.
Faktisk står det på disse områder så skidt til, at lovgivningen må brydes for at få økonomien til at hænge sammen.
Vi så tidligere i år, hvordan det i flere kommuner var muligt at åbne de indgåede budgetaftaler, når det gjaldt om at finde nye steder at skære ned.
Det må også kunne lade sig gøre, når det gælder om at finde penge til vores børns trivsel og uddannelse.
Med en flot indsats vandt vi i fællesskab kampen mod skolelukning – nu gælder det kampen for tilstrækkelige investeringer i vores børns fremtid.
