Vi tør næsten ikke tro på det

0

Af Birgit àRogvi
Jungehøj 26 på vegne af Kyndby Huses busgruppe

Ved boligkøb er en ordentlig infrastruktur essentielt. Vi kan se, at flere og flere politikere giver os ret. 

De mener oven i købet, at bussen skal genindsættes til Kyndby Huse. Fantastisk at busgruppens budskab endelig er nået frem.

Man nedlagde bussen for at spare seks minuter. Samtidig lod man bussen kører helt til Frederikssund på alle afgange. Man havde nemlig erfaret, at der var flest, der tog bussen i myldertiden, som tilfældigvis også var de afgange, som kørte helt til

Frederikssund.

Man skulle tro, at optimerengen af rute 315, hvor busserne køre helt til Frederikssund og sparede turen til Kyndby Huse, ville medføre en stigning i passagertallet.

Men i virkeligheden er der tale om et fald. I hele 2019 var der et fald på 8.646 passagerer. Så den store succes er ude blevet.

Vi tror, det ville blive en større succes, hvis man inddrager Kyndby Huse, som

stoppested.

Når kommuner har 400 millioner kroner i kassebeholdning, er det vel ikke helt urimeligt, at man genindfører bus til Kyndby Huse.

Heldigvis er flere politikere enige i, at borgerne i Kyndby Huse, ikke skal undvære bussen længere. 

Vi tør næsten ikke tro på det. 

Den 8 september laves busbestillingen. Så må vi se, om politikerne virkelig mener det.

Deltag i debatten
Share.

About Author