Venstre udpeger erfaren kandidat til regionsrådsvalget

Venstre udpeger erfaren kandidat til regionsrådsvalget

FREDERIKSSUND KOMMUNE: Planen er klar: Til efteråret skal Venstre og borgerne i Frederikssund Kommune repræsenteres af den lokalpolitiske veteran Morten Skovgaard i regionsrådet i Hillerød, hvor sygehuse og sundhed er hovedopgaverne. 

Det blev fastlagt på et virtuelt opstillingsmøde.

53-årige Morten Skovgaard er i gang med sin femte valgperiode på rådhuset. Han er medlem af Velfærdsudvalget og formand for Uddannelsesudvalget med ansvar for blandt andet kommunens skoler.

– Med snart 20 år i byrådet synes jeg i al beskedenhed, at jeg har noget at bidrage med. Det er meget vigtigt, at den vestlige del af regionen har en stemme i regionsrådet. 

– Vores befolkning vokser, og vi får flere ældre, så sundhed får endnu større betydning. Jeg vil kæmpe for, at vi fastholder vigtige funktioner på Frederikssund Sygehus. Her bør fortsat være skadestue, ligesom andre opgaver kan løses lokalt. Særligt borgere i Hornsherred vil få meget langt, hvis alt skal foregå i Hillerød, lyder det fra Morten Skovgaard.

Ved siden af det lokalpolitiske er Morten Skovgaard politikommissær ved Nordsjællands Politi i Hillerød.

Valget til Region Hovedstaden og de fire øvrige regioner finder sted samme dag som kommunalvalget, nemlig tirsdag 16. november 2021.

Andre artikler fra denne uge

Røg på Gershøj havn

GERSHØJ: Trods en kold efterårsvind fra syd, afholdt Gershøj Fritidsfiskerforening den årlige “røgedag” lørdag 24. oktober for interesserede medlemmer. –

Læs mere »

Pilen peger opad

Af Tomas Skov SKIBBY: Lørdag 7. november rykker førsteholdet i Skibby Dartklub op i 3. division uanset udfaldet af dagens

Læs mere »

Bedst til trafiksikkerheden

Frederikssund Kommune har vundet Kommunernes Skoletrafiktest 2026 og indtager dermed førstepladsen på landsplan. FREDERIKSSUND KOMMUNE: Et målrettet arbejde med at

Læs mere »