Vær på forkant med de glatte veje

Vær på forkant med de glatte veje

November nærmer sig hastigt, og med gennemsnitstemperaturer på under syv grader, er det lig med sæsonen for glatte veje. Derfor er tiden inde til, at bilen skal udstyres med vinterdæk.

MOTOR: Vinterjakken, vanterne og huen er måske allerede fundet frem fra skabet i takt med, at temperaturen er faldet over de seneste uger og måneder. Som bilist betyder overgangen til koldere vejr dog også, at vinterdækkene skal findes frem fra skuret.

 Vi går snart ind i november, hvor gennemsnitstemperaturen ifølge DMI er på 6,3 grader i dagtimerne.

En god tommelfingerregel er at være på forkant med det kolde vejr ved at få skiftet til vinterdæk, inden dagtemperaturen er på syv grader.

Faktisk skal man som bilist være påpasselig allerede nu, forklarer Gunnar Thykjær, der er driftsdirektør hos Falck Assistance:

– Der er allerede nu rimfrost på de danske veje. Samtidig ser vi bladene falde ned fra træerne, og det bidrager til at gøre vejene endnu glattere. Derfor er det i den grad tid til at få skiftet til vinterdæk, hvis ikke det allerede er gjort,.

Uden vinterdæk på bilen kan det være svært at få kontrol over den i glat føre. Og det kan føre til, at bilisten går i panik på samme måde, som når man oplever akvaplaning, hvor bilen bare fortsætter uden at man har mulighed for at kontrollere den. 

Vinterdæk på bilen øger trafiksikkerheden, da bremselængden bliver betydeligt kortere, fordi dækkene er konstrueret til at modstå frost og kulde samt våde og glatte veje. 

Det gør de med et ekstra lag af naturligt gummi, som sikrer, at de ikke bliver lige så hårde i kulden som andre dæk. 

Samtidig har de et specielt dækmønster, der leder snesjap og vand væk. Og det giver et godt greb i asfalten.

 

Andre artikler fra denne uge

Åben Have i Skibby


SKIBBY: I anledning af den nationale Klimahandledag 2024, inviterer Marianne Porsborg til en havevandring og snak om, hvad man selv

Læs mere »