Ungarbejdere i daginstitutioner?

Ungarbejdere i daginstitutioner?

Af Inge Messerschmidt
Gruppeformand DF

De gode ideer kan komme til en på flere forskellige måder.

En lang tur med hunden, en cykeltur ud i det grønne, eller når du i ro ordner din have.

Gode tanker avler nye ideer.

Andre gange er det givende at undersøge, hvad der rør sig i andre kommuner.

Det gjorde jeg forleden, hvor jeg læste, at man i Horsens Kommune har ansat ungarbejdere i kommunens daginstitutioner.

Unge mennesker, der kommer efter skole, og leger med børnene i børnehaven.

Det er en fantastisk ide, på lige fod med ungarbejdere på vores plejehjem.

Ud over at det kan være et frisk pust udefra for alle, kan det være sjovt for børnene, det kan give lidt luft til de voksne i daginstitutionen, og måske kan det være inspiration til kommende uddannelse.

Med de store udfordringer området pt befinder sig i mht at tiltrække arbejdskraft, vil det være godt for området at have unge, der har snuset til det pædagogiske arbejde og måske fortsætter som medhjælper eller uddanner sig indenfor området.

Jeg sendte forslaget til Rasmus Petersen, der er formand for udvalget “børn, familie og forebyggelse”

Vi blev enige om at få undersøgt økonomien og bringe forslaget ind i budgetforhandlingerne.

Det bliver spændende, om vi i budgetforhandlingerne kan nå til enighed om dette nye initiativ.

Andre artikler fra denne uge

Røg på Gershøj havn

GERSHØJ: Trods en kold efterårsvind fra syd, afholdt Gershøj Fritidsfiskerforening den årlige “røgedag” lørdag 24. oktober for interesserede medlemmer. –

Læs mere »

Pilen peger opad

Af Tomas Skov SKIBBY: Lørdag 7. november rykker førsteholdet i Skibby Dartklub op i 3. division uanset udfaldet af dagens

Læs mere »

Bedst til trafiksikkerheden

Frederikssund Kommune har vundet Kommunernes Skoletrafiktest 2026 og indtager dermed førstepladsen på landsplan. FREDERIKSSUND KOMMUNE: Et målrettet arbejde med at

Læs mere »