Udvalg holder liv i færgeforbindelse

Udvalg holder liv i færgeforbindelse
Plan- og Teknikudvalget besluttede i sidste uge at afvise administrationens anbefaling om at anskaffe en passagerbåd med plads til 12 rejsende i stedet for den eksisterende Columbus. Foto: Frederikssund Kommune, Kenneth Jensen.

Af journalist Tomas Skov

KULHUSE: – Jeg var glad i onsdags. Det er et stort skridt i den rigtige retning., siger Kenneth Jensen fra Styregruppen bag ’Bevar overfarten Kulhuse-Sølager.’

Plan- og Teknikudvalget besluttede i sidste uge at afvise administrationens anbefaling om at anskaffe en passagerbåd med plads til 12 rejsende i stedet for den eksisterende Columbus. Anbefalingen gik yderligere på, at der i fremtiden skulle sejles til Lynæs i stedet for til Sølager. Et enigt udvalg ønskede i stedet, at der arbejdes videre med de forslag, styregruppen har afleveret til Frederikssund Byråd.

– Nu er der udsigt til at finde en finansiering, som ikke belaster anlægsrammen, eftersom leasing går ind under driften, fortæller en lettet Kenneth Jensen.

Det er endnu uklart, hvad en færge vil koste at lease. Man bruger dog allerede i dag omkring 2,3 millioner kroner årligt på drift af den eksisterende færge, hvorfor der næppe vil skulle findes mange yderligere midler til at finansiere leasing af en ny færge. Den endelige beslutning om forbindelsens fremtid vil blive behandlet senest i august.

Andre artikler fra denne uge

Jul på Selsø Slot


SELSØ: 7. og 8. december omdannes Selsø Slot til et hyggeligt juleslot med varm gløgg og lune æbleskiver. Lokale kunsthåndværkere

Læs mere »