Udenfor Billedet med Per Fjord

Udenfor Billedet med Per Fjord
Svend-Erik Pedersen og Per Fjord anno 2021.

[vc_row][vc_column][vc_column_text]SKIBBY: Spillemanden og komponisten Svend-Erik Pedersen fra Selsø har travlt for tiden. Dels arbejder han på en helt ny udgivelse med sange og instrumentalmusik, dels er han snart aktuel med genudgivelsen af albummet “Udenfor billedet” fra 1993.

Pladeselskabet Go Danish Folk Music blev spurgt, om de syntes, at albummet fortjente en relancering, og svaret var ja. Udenfor Billedet med Per Fjord og Svend-Erik Pedersens fine sange fortjente at blive udgivet igen, så det sker nu.

Albummet fik i sin tid en overordentlig flot modtagelse i pressen. Fyns Stiftstidende og Dagbladet Information skrev blandt andet: ”Den fortjener et stort publikum. For den er fremragende. En stribe flotte digte præsenteret med iørefaldende melodier og sikker musikalitet”. Og ”Per Fjord  brændemærker sit materiale med klar personlighed”. 

Svend-Erik Pedersens og Per Fjords samarbejde fortsætter ind i 2021 med det nye projekt, der bærer arbejdstitlen Selsø Fjord. 

Indtil da kan man blive fortrolig med de to sang-
skriveres talent ved at lytte til Udenfor Billedet, der udkom  den 20. august  som cd og til streaming.

I forbindelse med albummet har Per Fjord skrevet bogen ”Efterklang” med ti fortællinger, der har udgangspunkt i cd’ens sange. [/vc_column_text][vc_single_image image=”46228″ img_size=”800×400 pixel” add_caption=”yes”][/vc_column][/vc_row]

Andre artikler fra denne uge

Tak Anja!


Inge Messerschmidt, gruppeformand Dansk Folkeparti (O) På byrådsmøde i spørgetimen talte Anja Bisp Pedersen om gensidig loyalitet. En super vigtig

Læs mere »