Hornsherreds Folkedansere starter dansen op igen

Hornsherreds Folkedansere starter dansen op igen

SÆBY: Efter lang tid med nedlukning på grund af Corona, glæder folkedanserne sig til igen at finde danseskoene frem, nyde den dejlige musik og danse de gode gamle danse.

Sæsonen starter tirsdag den 7. september i Multisalen ved Sofiehøj Friskole, Sæby.

Der startes med lette danse, så alle har mulighed for at være med. Har man lyst   til at prøve kræfter med de forskellige dansetrin som polka, totrin, hopsa, vals og mange flere, så mød op i salen den 7. september. Det er gratis i hele septembe.

– Vi har en engageret leder og dygtige spillemænd, der igennem mange år har været tilknyttet foreningen, fortæller formand Birthe Frydenlund.

Medlemmerne kommer fra et stort opland. Blandt andet fra Frederikssund, Jægerspris, Roskilde og Holbæk og selvfølgelig lokalområdet.

– Vi danser ikke i folkedragter til træning, og har ikke halm i træskoene. Det  eneste, man skal medbringe, er et par skiftesko.

Har man lyst til at høre mere, er man velkommen til at kontakte Birthe Frydenlund.

Andre artikler fra denne uge

Røg på Gershøj havn

GERSHØJ: Trods en kold efterårsvind fra syd, afholdt Gershøj Fritidsfiskerforening den årlige “røgedag” lørdag 24. oktober for interesserede medlemmer. –

Læs mere »

Pilen peger opad

Af Tomas Skov SKIBBY: Lørdag 7. november rykker førsteholdet i Skibby Dartklub op i 3. division uanset udfaldet af dagens

Læs mere »

Bedst til trafiksikkerheden

Frederikssund Kommune har vundet Kommunernes Skoletrafiktest 2026 og indtager dermed førstepladsen på landsplan. FREDERIKSSUND KOMMUNE: Et målrettet arbejde med at

Læs mere »