Af Asger Thomsen
KIRKE HYLLINGE: Så er det sæson for store uvejr med lyn og torden, hvis da ikke klimaforandringerne også her har lavet om på naturens gang.
Fra min barndom i 40- og 50erne husker jeg, hvordan vi efterfølgende spejdede efter røg og flammer, og hvordan vi, når det skete ved højlys dag, løb mange kilometer for et overvære en ildebrand og se bohave blive slæbt ud i haven, mens ilden fortærede tag og hus, Skete det om natten, stod man op og drak ”tordenkaffe” og var på vagt, mens man opfriskede legendariske ildebrande og talte om såkaldte kuglelyn og andre uhyggelige fænomener.
Under landbrugskrisen i 30’erne var der påfaldende mange lynbrande, ondskabsfuldt kaldt forsikringsbrande. Min morbror stod dengang under et tordenvejr i ly under et tagskæg. Gennem en lem i stråtaget over ham kom der en hånd med en brændende tændstik, der slukkedes. Da det skete tredje gang, rakte min morbror sit fyrtøj med væge og benzin op og sagde ”Det går nok lettere med denne her”, hvorefter hånden forsvandt.
Smede og andre firmaer havde kronede dage med opsætning af såkaldte ” lynafledere” langs tagryggene, hvis virkning var en del omdiskuteret.
Ildebrande var i det hele taget i ”gamle dage” store tilløbsstykker, og det skete, at hele landsbyer med tætliggende stråtækte gårde brændte, som det i 1800-tallet skete med Biltris, eller Krabbesholms avlsbygninger, hvor jeg engang har fået udpeget stedet, hvor man begravede de mange døde køer.
På en busrundtur for tilflyttere i Bramsnæs Kommune underholdt den daværende greve på Ryegård om en pyroman, der havde huseret på egnen, og på Ryegård havde man eget sprøjtehus. I mange landsbyer havde man også sprøjtehuse med hestetrukket og håndbetjent brandsprøjte, hvor det at være brandfoged var et borgerligt ombud.
Fra nyere tid huskes de spektakulære brande på Karleby Forsamlingshus, Bagergården i Sæby og Langtved Færgekro. Lidt længere væk vakte den totale nedbrænding af Lindenborg Kro i 1967 og branden i Roskilde Domkirkes spir i 1968 stor opsigt.
Og vores sprog rummer stadig mange ildebrandsmetaforer. ”Der går ikke røg uden en brand” som man siger.
