To færdselsuheld

To færdselsuheld

HORNSHERRED: I den forgangne uge skete der et færdselsuheld i Bonderupkrydset, hvor en 11-årig pige fra Skibby tirsdag morgen klokken 07.04 krydsede Skibbyvej til fods fra øst mod vest.
Her blev hun påkørt af en 44-årig kvindelig bilist fra Kirke-Såby, som kørte i nordlig retning ad Skibbyvej. Den 11-årige pige blev efter uheldet fløjet med helikopter til behandling på hospitalet.
Krydset ved Skibbyvej og Bonderupvejen blev i en periode afspærret, mens der blev ryddet op efter uheldet.
Samme morgen skrev Nordsjællands Politi også rapport fra et færdselsuheld i Jægerspris. Klokken otte skete der et harmonikasammenstød mellem tre biler på Færgelundsvej nær Kronprins Frederiks Bro. En 38-årig mandlig bilist fra Jægerspris blev blændet af solen og observerede derfor ikke, at en 73-årig kvindelig bilist fra Jægerspris foran ham bremsede op.
I den forbindelse skete der sammenstød mellem parterne, hvorefter den 73-årige kvindes bil blev skubbet ind i en bil foran hende ført af en 36-årig kvinde fra Jægerspris.
Der skete ved uheldet ikke umiddelbart større personskade, men en ambulance blev for en sikkerheds skyld sendt til stedet for at tjekke parterne.

Andre artikler fra denne uge

Fårets Dag


Valnøddegården er den eneste gård i Nordsjælland, der har åbent på Fårets Dag. Af journalist Conny Probst SKIBBY: Lørdag den

Læs mere »

Havdal


Af journalist Conny Probst JÆGERSPRIS: På gården Havdal, hvor historie og natur mødes, tager kunstneren Jette Ellgaard og hendes far,

Læs mere »

Haveaffald


Som haveejer er man selv ansvarlig for at komme af med sit haveaffald.   Af journalist Conny Probst HUS OG

Læs mere »