Temadag om sorg og den svære samtale

Temadag om sorg og den svære samtale
Stine Buje er optaget af den vigtige samtale og har gennem mange år beskæftiget sig med døden, sorgen og den nære samtale.

RYE: Hvordan forbereder man sig til det sidste kapitel i ens liv? Hvordan får man begyndt på den svære samtale med sine nærmeste? Og hvad ønsker man, at det er vigtigt få fortalt, mens tid er? Også selvom sygdom ikke presser sig på.

Mange af os tænker ikke over at overgive et åndeligt testamente, en livsfortælling, en visdom og ens livserfaring til vore kære, før det måske er for sent. For hvor starter man?

Stine Buje inspirerer til, hvordan man kan gribe det an, når Rye Kirke inviterer til temadag fredag 16. oktober kl. 16.00-20.00.

Ord på tankerne
Programmet byder på oplæg fra foredragsholderen Stine Buje, som har skrevet bøgerne ”Bogen om livet”, ”Gammelklog” og ”Snak på livet løs”. Stine er optaget af den vigtige samtale og har gennem mange år beskæftiget sig med døden, sorgen og den nære samtale som pårørende igennem sine populære bøger, podcasts og foredrag. Med blandt andet samtalekort vil hun give inspiration til, hvordan man får sat ord på sine tanker.

Efter fællesspisning vil kirkens præster fortælle om, hvad man kan gøre sig af tanker i forhold til den kirkelige afsked, inden vi slutter dagen af med en kort andagt.

Det er gratis at deltage i arrangementet, men kræver tilmelding forud, da pladserne er begrænset. Se mere om tilmelding på https://troweb.org/event/temadag-om-sorg-og-den-svaere-samtale-med-stine-buje/

/TS

Andre artikler fra denne uge

Fælles om fremtiden

Alle partier står bag budgetaftale for 2027-2030. Af Tomas Skov FREDERIKSSUND KOMMUNE: Et samlet hold af partier i Frederikssund Byråd

Læs mere »