Teltdugen lettede i Venslev

Teltdugen lettede i Venslev

Venslev: Det duftede af savsmuld da Cirkus Arena igen slog teltpælene i mulden overfor Høkeren og Davidsen Trælast i Venslev.

Siden 2008 har det være en tradition, at cirkusset kommer til Venslev umiddelbart efter premieren ved Bellahøj i København.

Teltet blev fyldt med flere end 1200 gæster på under en time. Først kom formanden for Skibby Aktive Morgen Kremmer ind i manegen og takkede de frivillige for hjælp med arme og ben og de erhvervsdrivende som sponsorer.

Herefter gik en veloplagt duo bestående af Julie Berthelsen og Bubber på scenen, hvor de som sprechstallmeistere fik præsenteret de forskellige kunstnere. Julie Berthelsen sang til flere af numrerne, og Bubber gik i fint kompagniskab med klovnen, der fik grinene frem hos publikum.

Skibby Aktives frivillige kræfter var mødt op og tog i mod alle gæsterne. Sædvanen tro kunne der købes forfriskninger og popkorn, som kunne nydes til knivkastere, linedansere, akrobatik, arabiske heste samt, tryllerier og naturligvis en cirkusklovn.

Mon ikke de kommer igen næste år.

Andre artikler fra denne uge