Stoler seniorerne på borgmesteren

Stoler seniorerne på borgmesteren

Af Johan Gaunitz
Suppleant til Ældrerådet
 

De fleste seniorer i kommunen kan sikkert erindre sig DOT:s indædte kamp mod ”Mimrekortet” i 2020.

Men færre husker måske, at det var netop Frederikssunds nye borgmester, der var kommunes repræsentant  i  DOT den gang da der var ringe støtte til og medfølelse med de seniorborgere blev uretfærdigt behandlet og ramt af forringelserne.

Det endte med et kompromis – en Kjøbenhavnerløsning – hvor aben blev tungt placeret på skulderen af pensionisterne i vandkantskommuner som Frederikssund med udvidede spærretider og en ganske massiv prisforhøjelse…..

Det gode på transportsiden kunne så være at det – dyrt og helligt – blev udstedt et løfte og håndfæstning om at S-togene endelig skulle afgå efter en fast 10 minutters tabel. At det så blev klippet en hæl og hugget en tå – f eks at nogle stationer blev kørt forbi uden stop og linje H ikke længere når til Frederikssund – er måske ikke helt så afgørende når man kan stole på at toget kører med samme interval ( 10 minutter. ) i dagtimerne.

Det løfte holdt dog slet ikke særdeles længe – allerede sidste år bøvlede vi ganske pludselig med at i stedet få 8 eller 12 minutters interval, og den ulempe trækkes vi beklageligvis stadig med den dag i dag.

Det er selvfølgelig ikke ukendt herhjemme at, i hvert fald nogle, politikere jo simpelhen har en mening indtil de så får en ny – men kan vi seniorer virkelig være bekendt at stole på borgmesteren når selv den faste køreplan kan skiftes nærmest som vinden blæser ?

Andre artikler fra denne uge

Åben Have i Skibby


SKIBBY: I anledning af den nationale Klimahandledag 2024, inviterer Marianne Porsborg til en havevandring og snak om, hvad man selv

Læs mere »