Stig og Søren sikrer spændingen juleaften

Stig og Søren sikrer spændingen juleaften
11-10-2017 Kyndbyværket, Kyndby Power plant, Denmark. Bioenergy & Thermal Power Energy production + employees, Ørsted. Use: Everything, No time limit. Not for resale.

[vc_row][vc_column][vc_column_text]En række danskere tager på arbejde juleaften og sørger for, at vi andre kan fejre jul uden forstyrrelser.

KYNDBY: Julen er traditionernes og hjerternes fest, hvor vi skruer godt op for radiatorerne, og pynter op med lys og kæder. 

I mange hjem sendes elmåleren på overarbejde, når både ovn, kogeplader og diverse julelys skal holdes i gang. 

Men selv om der er godt blus på mange komfurer, mens vi laver julemaden juleaftensdag, er det samlede elforbrug i Danmark alligevel cirka 10 procent lavere sammenlignet med en almindelig december søndag. 

Mere effektive komfurer, ovne og LED-belysning hjælper med til at begrænse elforbruget, og samtidig er strømmen i stigende grad grøn. 

På job juleaften
Men strømmen kommer ikke af sig selv. Derfor tager Stig Brenøe Juliussen og kollegaen Søren på arbejde på Kyndbyværket juleaften, så vi andre kan julehygge med familie og venner. 

– Vores kraftværker er bemandet døgnet rundt 365 dage om året, og juleaften er ingen undtagelse. Vi skal sørge for, at værkerne altid kan levere el og varme, når der er behov for det, fortæller Ole Thomsen, der er ansvarlig for Ørsteds ni kraftværker i Danmark. 

Men selvom Stig og Søren skal tilbringe juleaften på Kyndbyværket, kommer de dog også til at mærke, at det er jul. 

Der er bestilt julemenu, som kan nydes i kontrolrummet, hvor der også er blevet sat et juletræ op, og de kan hygge sig med julepynt og lækkerier. 

Og måske ligger der også en gave fra chefen under træet. 

Gaverne og hyggen med familien må dog vente til førstejuledag, når vagten er slut, og de kan komme hjem.

Usædvanligt strømforbrug
Selv om elforbruget afslører, at mange er gået over til langtidsstegning af and og flæskesteg, og elforbruget er blevet spredt mere ud over eftermiddagen, oplever medarbejderne på kraftværkerne netop på juleaften en stor ændring i strømforbruget. 

Frem til klokken 18 er der et relativt jævnt elforbrug i de danske hjem. Men fra det øjeblik, juleanden og flæskestegen er ude af ovnen, falder strømforbruget markant. 

Når vi slukker for ovnen og komfuret juleaften, falder elforbruget i Danmark med 800 MW inden for en time.

Det svarer til den samlede effekt på Danmarks største havmøllepark – gange to. [/vc_column_text][vc_single_image image=”44392″ img_size=”800×1067 pixel” add_caption=”yes”][/vc_column][/vc_row]

Andre artikler fra denne uge

Danmark Spiste Sammen


Fællesspisning af brændende kærlighed – uden rødbeder. SKIBBY: 54 deltagere havde fundet vej til Ældre Sagen Skibbys arrangement i samarbejde

Læs mere »