Sogneindsamling for Folkekirkens Nødhjælp

Sogneindsamling for Folkekirkens Nødhjælp
Ambassadør Shaka Loveless i Uganda Denis Opolot

HYLLINGE/SÆBY/GERSHØJ: Folkekirkens Nødhjælp skal bruge indsamlere. Du kan melde dig som indsamler til Folkekirkens Nødhjælps sogneindsamling søndag den 12. marts. Denne dag er der sogneindsamling over hele landet for Folkekirkens Nødhjælp.
Når du samler ind, bidrager du til organisationens vigtige arbejde med at uddele nødhjælp, forebygge katastrofer, bekæmpe sult og styrke demokrati og menneskerettigheder.
Folkekirkens Nødhjælp arbejder også med at forebygge hiv og aids og at skabe trygge samfund fri for våben og miner i verdens fattigste lande. Der er brug for indsamlere til at samle ind i sognene i Rye, Kirke Sonnerup, Kirke Hyllinge, Lyndby, Sæby og Gershøj.

Du kan blive indsamler i dit lokalområde ved at melde dig til sognepræst Helene W. Rasmussen på telefon 4640 4161 eller e-mail hra@km.dk.Du kan også tilmelde dig på nettet via www.blivindsamler.dk.
Du kan selv være med til at vælge, hvor du vil gå. Pengene tælles op og afleveres i konfirmandstuen i Kirke Hyllinge præstegård, Bygaden 33, på indsamlingsdagen kl. 15-16:00. Der er kaffe, the, sodavand og kage til alle indsamlere.

 

Shaka Loveless
Den kendte sanger Shaka Loveless arbejder som ambassadør for Folkekirkens Nødhjælp.
I det nye nummer af magasinet TRO, siger han om det at være ambassadør: ”Det er nødvendigt for mig at føle, jeg kan gøre noget for ikke at blive bitter, aggressiv eller ked af det. Derudover får jeg det ud af at være ambassadør, at jeg får en reel forståelse for nogen problematikker, idet jeg har været ude at rejse med Folkekirkens Nødhjælp, og jeg bliver uddannet i, hvad deres arbejde går ud på.
”Det er hårdt at se de vilkår, mennesker lever under der, men det er vigtigt for forståelsen, og det er positivt, at projekter gør en reel, håndgribelig forskel. Jeg har set med mine egne øjne, hvordan hjælpen redder liv og forbedrer livsvilkår.”

Som et punktum for den store indsamlingsdag giver Shaka Loveless koncert i Kirke Hyllinge kirke kl. 17.00. Koncertbilletterne koster 200 kroner og kan bestilles på www.billetto.dk fra 1. marts.

Andre artikler fra denne uge

Fårets Dag


Valnøddegården er den eneste gård i Nordsjælland, der har åbent på Fårets Dag. Af journalist Conny Probst SKIBBY: Lørdag den

Læs mere »

Havdal


Af journalist Conny Probst JÆGERSPRIS: På gården Havdal, hvor historie og natur mødes, tager kunstneren Jette Ellgaard og hendes far,

Læs mere »

Haveaffald


Som haveejer er man selv ansvarlig for at komme af med sit haveaffald.   Af journalist Conny Probst HUS OG

Læs mere »