Søren sikrer spændingen juleaften

Søren sikrer spændingen juleaften
Søren Jensen har julevagten på Kyndbyværket i år, og han har prøvet det mange gange før. Søren har netop fejret 40 års jubilæum på Kyndbyværket

[vc_row][vc_column][vc_column_text]En række danskere tager på arbejde juleaften og sørger for, at vi andre kan fejre jul uden forstyrrelser.

KYNDBY: I julen skruer vi godt op for radiatorerne, og i mange hjem sendes elmåleren på overarbejde, når både ovn, kogeplader og diverse julelys skal holdes i gang. 

Men selv om der er godt blus på mange komfurer juleaften, er det samlede elforbrug i Danmark, mens vi laver julemaden, alligevel cirka 10 procent lavere på en juleaftensdag sammenlignet med en almindelig december søndag. 

Mere effektive komfurer, ovne og LED-belysning hjælper med til at begrænse elforbruget, og samtidig er varmen og strømmen i stigende grad grøn. 

Men strømmen kommer ikke af sig selv. Derfor tager Søren Jensen og en kollega på arbejde på Kyndbyværket juleaften, så vi andre kan julehygge med familie og venner. 

– Vores kraftværker er bemandet døgnet rundt 365 dage om året. Juleaften er ingen undtagelse. Vi skal sørge for, at værkerne altid kan levere el og varme, når der er behov for det, fortæller Ole Thomsen, der har det operative ansvar for Ørsteds ni kraftværker i Danmark. 

Jul på værket
Til trods for, at Søren Jensen og kollegaen skal tilbringe juleaften på kraftværket, kommer de dog til at mærke, at det er jul. 

Der er bestilt en traditionel julemenu med and og ris a la mande, som der måske sniger sig en mandel ned i. 

I kontrolrummet er der sat et juletræ op, og måske ligger der også en gave fra chefen under træet. Gaverne fra familien må dog vente til førstejuledag, når vagten er slut, og de kan komme hjem. 

Usædvanligt forbrug
Selv om elforbruget afslører, at mange i dag er gået over til langtidsstegning af and og flæskesteg, og elforbruget er blevet spredt mere ud over eftermiddagen, oplever medarbejderne på kraftværkerne netop på juleaften en stor ændring i strømforbruget. 

Frem til klokken 18 er der et relativt jævnt elforbrug i de danske hjem. Men fra det øjeblik, juleanden og flæskestegen er ude af ovnen, falder strømforbruget markant, og det stiger først for alvor igen, når vi er tilbage på arbejde den 27. december. 

Når vi slukker for ovnen omkring klokken 18 juleaften, falder elforbruget i Danmark med 800 MW inden for en time. 

Det svarer til den samlede effekt på Danmarks største havmøllepark – gange to. [/vc_column_text][vc_single_image image=”38433″ img_size=”800×400″ onclick=”link_image”][/vc_column][/vc_row]

Andre artikler fra denne uge

DSB er stadig velkommen


Læserbrev Af Jesper Wittenburg (A)Byrådsmedlem og gruppeformand Som socialdemokrater er vi, modsat LA, glade for Frederikssund Erhvervs (FE) udmelding vedrørende

Læs mere »

Sommerhuseffekten


Brugsforening vil udleje ledige fritidshuse for at skabe udvikling i Hornsherred. Af journalist Tomas Skov HORNSHERRED: Sommerhuse i tusindvis står

Læs mere »