Sølv til formanden

Foto: Svend-Erik Nielsen

JÆGERSPRIS: Ole Munch vandt sølvmedalje og satte ny personlig rekord på 400 m, da der blev afviklet Masters (danske mesterskaber for veteraner) på Ballerup Atletikstadion.

Ole Munch, der er formand for Hjerteforeningens Motionsklub i Jægerspris, løb distancen på 70.73 sekunder, hvilket er en forbedring på 0.82 sekunder.’

I den skarpe konkurrence rakte det veltimede finaleløb til en sølvmedalje for andenpladsen i gruppen for 65 – 69 årige. 

Ole Munch er især tilfreds med tiden, da han siden 2016 har skåret over otte  sekunder af sin personlige rekord på 400 m og nu for alvor nærmer sig de 70 sekunder. 

Samtidig ønsker Ole Munch, der også er træner i Hjerteforeningens Motionsklub, at vise, at de træningsmetoder, man anvender over for klubbens løbere, med succes er afprøvet på ham selv.

Hjerteforeningens Motionsklub understreger, at klubbens tilbud er for alle uanset niveau.

Andre artikler fra denne uge

Op på hesten igen

Skibby Ride- og Voltigeklub er repræsenteret ved EM i Frankrig. SKIBBY: Onsdag 29. juli løb Ester Møgelvang Søndergård på banen

Læs mere »

Høsten er i gang

HORNSHERRED: Der er trængsel på veje og marker, hvor landbrugets maskinpark er i arbejde under høsten. Dette års høst er

Læs mere »