Sølv til cheftræneren

Sølv til cheftræneren
Arkivfoto: Svend-Erik Nielsen

JÆGERSPRIS: Ved Masters på Hvidovre Stadion – Danske mesterskaber for veteraner – måtte Ole Munch, cheftræner i Hjerteforeningens Motionsklub i Jægerspris, efter sidste års sejr og guldmedalje på 400 meter for +60 årige tage til takke med andenpladsen og sølv. 

Tiden for de 400 meter blev så god som 72,34 sekunder, eller blot 0,41 sekunder fra sidste års vindertid. 

”Unge” nyoprykkere i aldersklassen skærper imidlertid konkurrencen år for år, hvilket er en fordel for alle, hvis målet er personlig udvikling eller minimum fastholdelse af formniveauet. Ole Munch kan dog bryste sig af, at han nu er Danmarks bedste 400 m løber fra og med + 62-årige. Personlig og livslang løber-
udvikling er netop formålet med Hjerteforeningens Løbeklub i Jægerspris. Her tager man i mod løbere i alle aldre og på alle niveauer og planlægger en stærkt varieret træning ud fra den enkelte løbers behov og forudsætninger.

Denne tilgang til træningen, og at alle skal føle sig velkomne, udelukker dog ikke topresultater, hvilket  cheftræner Ole Munch står som eksponent for.

Hjerteforeningens Motionsklub træner altid med udgangspunkt fra Kignæshallen i Jægerspris

Andre artikler fra denne uge

Røg på Gershøj havn

GERSHØJ: Trods en kold efterårsvind fra syd, afholdt Gershøj Fritidsfiskerforening den årlige “røgedag” lørdag 24. oktober for interesserede medlemmer. –

Læs mere »

Pilen peger opad

Af Tomas Skov SKIBBY: Lørdag 7. november rykker førsteholdet i Skibby Dartklub op i 3. division uanset udfaldet af dagens

Læs mere »

Bedst til trafiksikkerheden

Frederikssund Kommune har vundet Kommunernes Skoletrafiktest 2026 og indtager dermed førstepladsen på landsplan. FREDERIKSSUND KOMMUNE: Et målrettet arbejde med at

Læs mere »