Socialdemokratiet svigter ikke

Socialdemokratiet svigter ikke

Af Kenneth Jensen
byrådsmedlem (A)

Når Ole Peltola skriver, at Tina Tving Stauning, og jo dermed hele den socialdemokratiske byrådsgruppe, svigter Jægerspris Skole, er det noget nær det værste sludder, jeg endnu har læst fra hans hånd.

Ikke alene står der et enigt byråd bag beslutningen om at sammenlægge folkebiblioteket og skolebiblioteket i Jægerspris, men som medlem af begge berørte fagudvalg (Uddannelse og Kultur og Fritid) er jeg faktisk også ret stolt af denne løsning.

Det nye bibliotek og lokalarkiv i Jægerspris har givet os et kombineret lokal- og skolebibliotek med lokalhistorisk arkiv i flotte, tidssvarende rammer og med et fagligt kompetent personale til at betjene både borgere og børn – og samtidig sikret en mere robust fælles økonomi bibliotek og skole imellem, til indkøb af både klassiske bøger og digitale medier.

Som bosiddende i Jægerspris, har jeg i mit netværk da heller ikke modtaget andet end ros for løsningen. 

Men måske passer en sådan succeshistorie, der nærmest burde tjene til skoleeksempel, ikke ind i Fjordlandslistens kram og kampagne?

Uanset, håber jeg ikke, at denne form for personlige angreb er listens stil fremadrettet. D

et borger i hvert fald ikke for et frugtbart samarbejde – og husk: Kun sammen kan vi gøre det bedste for vores dejlige kommune.

Andre artikler fra denne uge

Inden for skiven

JÆGERSPRIS: 12-årige Morgan fra Jægerspris er blevet verdensmester, efter han vandt guld ved verdensmesterskaberne i 3D Bueskydning som blev afholdt

Læs mere »

Kage på slottet

SELSØ: Selsø Slot var igen velbesøgt, da der lørdag 19. september var foredrag på slottet. Årets tema var ’1700-tallets mad

Læs mere »

9.000 pighvar sættes ud

GERSHØJ: Kom til Gershøj havn fredag 25. september og oplev Gershøj Fritidsfiskerforening, som igen i år udsætter omkring 9.000 pighvar-yngel

Læs mere »