Skotsk folkemusik i Rejsestalden

Skotsk folkemusik i Rejsestalden

JÆGERSPRIS: Det er et par erfarne herre – Brian McNeill og Rod Sinclair – der spiller op til skotsk folkemusik, når Musik mellem Fjordene lørdag den 25. maj byder indenfor i Rejsestaldens intime og hyggelige lokaler. 

Brian McNeill har været en kendt skikkelse i skotsk folkemusik i en menneskealder. Fra 1969 til 1990 var han en central figur i det legendariske Battlefield Band. Derefter medvirkede han i supergruppen Clan Alba og turnerede desuden solo og med blandt andet Iain Mackintosh. Sideløbende var han i en årrække leder af folkemusikuddannelsen i Glasgow. 

Musikalsk er han vel nærmest at betegne som multiinstrumentalist når han slår sig løs på violin, guitar, bouzouki, cittern, koncertina og meget mere. 

Rod Sinclair er skotte, men har i mange år boet i Ribe. Med den nærmest ikoniske banjo har han blandet sig i den danske folkemusikscene lige så længe. Rod har spillet og gør det stadig i rigtig mange konstellationer. Blandt andet har han omskrevet den klassiske danske sang ”Det Haver Så Nyligen Regnet” til en engelsk/skotsk version. 

Ud over en perlerække af musikalbums har Rod også udgivet en kogebog. Da heavy bandet Volbeat for nogle år siden manglede en banjospiller, tog den 70-årige Rod med dem på tourné. 

Når Brian og Rod nu vælger at tage på tur sammen skyldes det ikke mindst et langt musikalsk og personligt venskab. Begge har de i en lang årrække lagt et stort arbejde i udviklingen af Tønder Festival. Både på og bag scenen. 

Andre artikler fra denne uge

Fårets Dag


Valnøddegården er den eneste gård i Nordsjælland, der har åbent på Fårets Dag. Af journalist Conny Probst SKIBBY: Lørdag den

Læs mere »

Havdal


Af journalist Conny Probst JÆGERSPRIS: På gården Havdal, hvor historie og natur mødes, tager kunstneren Jette Ellgaard og hendes far,

Læs mere »

Haveaffald


Som haveejer er man selv ansvarlig for at komme af med sit haveaffald.   Af journalist Conny Probst HUS OG

Læs mere »