Naturvejledere skal udvikle Selsø Slot

Naturvejledere skal udvikle Selsø Slot
Foto: Elisabeth Holm Nielsen

Naturvejledere fra hele landet var i sidste uge samlet på Selsø Slot. Her skulle de udvikle ideer til, hvordan den gamle herregård i fremtiden kan komme til at spille en større rolle i Nationalpark Skjoldungernes Land.

SELSØ: Herregårdsmuseet Selsø Slot skal blive et økonomisk bæredygtigt museum, som tiltrækker et bredt spektrum af besøgende. Det skal udvikle sig til et samlingspunkt i Frederikssund Kommune og ikke mindst blive et vigtigt formidlingscenter i Nationalpark Skjoldungernes Land. 

Det er visionen, som dannede grundlag for 24 naturvejlederes tre dages ideudvikling på Selsø Slot.

Forløbet er en del af et kursus på naturvejlederuddannelsen, hvor kursisterne har budt ind med ideer til relevante steder til et projektforløb. Sofie Clauson-Kaas, naturvejleder i Nationalpark Skjoldungernes Land, bragte i den forbindelse Selsø Slot på banen, som derefter blev udvalgt blandt seks fantastiske steder i Danmark. 

I kraft af sit kendskab til stedet var Sofie Clauson-Kaas desuden medarrangør af kurset i samarbejde med Skovskolen.

Det er for børn
Der er et stort potentiale i at tiltrække besøgende mange steder fra, og der er plads til meget mere liv på den gamle herregård og på området omkring.

Selsø Slot kan blandt andet i fremtiden spille en vigtig rolle som udgangspunkt for udeskole, naturoplevelser og aktiviteter for børn og børnefamilier. 

På sidstedagen præsenterer naturvejlederne deres projekter over for et panel bestående af en række relevante aktører fra området, herunder Skibby Aktive, Visit Fjordlandet, Center for Kultur og Fritid i Frederikssund Kommune og Nationalpark Skjoldungernes Land.

Håbet er, at panelets deltagere kan være med til at bære ideerne videre og måske i fremtiden bruge dem som inspiration til at sætte initiativer i gang på tværs af de forskellige organisationer.


Andre artikler fra denne uge

Tak Anja!


Inge Messerschmidt, gruppeformand Dansk Folkeparti (O) På byrådsmøde i spørgetimen talte Anja Bisp Pedersen om gensidig loyalitet. En super vigtig

Læs mere »