Skal Hornsherreds spildevand ikke til et nyt rensningsanlæg?

Skal Hornsherreds spildevand ikke til et nyt rensningsanlæg?

Af Formand Per Seerup
Næstformand Ursula Lange
Danmarks Naturfredningsforening, Frederikssund

De politiske anbefalinger om etablering af et nyt renseanlæg i Frederikssund kommune bygger på flere bud på byggerier i Frederikssund kommune, øst for Roskilde Fjord.

Det sker, selvom debatten tager udgangspunkt i få undersøgelser og hverken opfylder politikernes eller borgernes ønsker om viden og indsigt.

Vel at mærke før de vigtige beslutninger træffes.

Lige fra starten af den politiske rumlen om et nyt renseanlæg, har Danmarks Naturfredningsforening gjort opmærksom på, at det ikke er nok kun at drømme om, hvad et nyt renseanlæg skal kunne. Det er sandelig også vigtigt at afklare, hvilken forandring at et nyt anlæg vil indebære.

Der er ikke lagt skjul på, at flere borgere og virksomheder i kommunen betyder større mængder spildevand.

Det skal håndteres uden at forurene vandmiljøet mere.

Derfor skal spildevandet renses bedre end det gøres i dag. Derfor samles spildevand fra flere kommuner, ja, faktisk så langt væk fra, som Ballerup, Furesø og Herlev kommuner.

Med de stigende krav til rensning af spildevandet, må det derfor undre, at Frederikssund kommune ikke fortalt om kommunens egne overvejelser i forhold til spildevand fra Hornsherred.

For en rørlægning fra store dele af Hornsherred bliver kortere til Frederikssund end rørlægningen fra Ballerup og Herlev.

Måske har kommunen gjort sig økonomiske overvejelser i forhold til en Hornsherredsløsning, men så vil det være passende, at oplyse borgerne nærmere om overvejelsernes indhold og – ikke mindst – om spildevandet fra Hornsherred skal renses til samme kvalitet som øvrigt spildevand.

Udgangspunktet har hidtil været, at spildevandet samles, føres til rensningsanlægget, renses og returneres derefter til det åbne landskab med søer og vandløb – så at det rensede vand genindtræder i naturens kredsløb.

Fremtidsscenariet ser nu ud til at blive, at det rensede vand bliver ledt i store rør ud til fjord eller hav. En situation, hvor naturen fratages muligheden for at bruge, det rensede og livgivende vand i naturen. Risikoen er tørlagte åer.

Allerede den 2. juni 2020 – altså for små 3 år siden – var byrådspolitikerne opmærksomme på betydningen af at få afdækket den nye rensemetodes mulige påvirkning af omgivelserne.

Altså påvirkningen af vor natur, men også af vandføring og konsekvenserne for Natura2000-områderne i Roskilde Fjord.

Kravet fra politikerne blev ført til protokols, så alle var sikre på, at de vigtige forudsætninger ville blive husket!

I dag kan det blot konstateres, at byrådspolitikernes beslutning ikke er gennemført, for nu tales om konkrete arealer uden at der forinden er lavet undersøgelser af den nye rensemetodes påvirkning af omgivelserne! Også ved byggerier gælder, at rettidig indsats fremmer sagsbehandlingen – og omvendt, at sjusk i forarbejdet straffes med en længerevarende byggeproces og VVM-vurdering.

Også ved ekspropriation gælder det, at forarbejdet skal være i orden. Og det juridiske grundlag for en ekspropriation er ikke til stede, så længe der ikke er valgt en placering.

Derfor er det overraskende at kunne læse, at der vil være et lukket punkt på byrådets dagsorden om ekspropriation for Novafos.

I et lignende projekt i Hørsholm og omegn, har Novafos selv erhvervet jord til et nyt renseanlæg.

Hele dette kæmpestore projekt burde for længst have været præsenteret for os borgere. For det vil få stor betydning for såvel borgere, som for natur, miljø og for små, som store, levende væsener.

Som borgere ønsker vi indsigt i de store forandringer, som er på vej! Viden om, hvad byrådet vil med os.

Andre artikler fra denne uge

Husmændene på Egholmmarken


Af Historisk Vejleder for Nationalpark ”Skjoldungernes Land”Karl-Johan Rubæk Gershøj Havnevej 9 4070 Kirke Hyllinge KIRKE HYLLINGE: Efter Reformationen i 1536,

Læs mere »

Kropsfikseret læsning


Af kulturformidler Signe Schroll Feldmeier Frederikssund Bibliotekerne i samarbejde med eReolen LITTERATUR: Siden 10’erne har mange danske forfattere haft et

Læs mere »