Skal din virksomhed med på Arbejdsgivermesse 2024?

Skal din virksomhed med på Arbejdsgivermesse 2024?
Fra Venstre: Uddannelsesambassadør Annette Schandorph Virksomhedskonsulent Annette Lund Virksomhedskonsulent Michael Pausgaard er klar ved arbejdsgivermessen. Foto: Frederikssund Kommune.

FREDERIKSSUND: Vil du som arbejdsgiver gerne blive klogere på, hvordan du kan få den rette arbejdskraft i fremtiden? Så kom med til Arbejdsgivermesse 2024 og bliv klogere på, hvad fremtiden bringer.

Virksomheder i Frederikssund Kommune har flere muligheder end de aner, når det drejer sig om fremtidens arbejdsmarked. Alt tyder på, at det bliver sværere at skaffe faglært eller kompetent arbejdskraft, men også at det er svært at skaffe de rette medarbejdere, når virksomheden kun har behov eller midler til eksempelvis deltidsansatte eller ansættelse på få timer.

Derfor inviterer Virksomhedsservice i Jobcentret i Frederikssund Kommune nu alle kommunens virksomheder til arbejdsgivermesse, hvor der vil være både debatoplæg og introduktion til, hvilke muligheder der er for tilskud og hjælp til opkvalificering af ny medarbejder. Her bliver det muligt at byde ind med, hvad I som virksomheder har brug for i forhold til rekruttering af nye medarbejdere og de udfordringer, fremtiden kommer til at bringe i den sammenhæng.

Arbejdsgivermessen foregår som et fyraftensmøde torsdag 26. september klokken 15.30 og slutter cirka klokken 18.30. Den finder sted i Sixt Hallen ved Hico Carservice A/S, Frederiksværkvej 26 i Frederikssund.

Program og tilmelding
Du vil blive budt velkommen af formand for Job, erhverv og kultur, Michael Tøgersen (I). Herefter er programmet som følgende:

I paneldebatten kan du møde udvalgsformand Michael Tøgersen, direktør Christina Wejlemann fra Bautahøj Kursus- og konferencecenter, CEO Hans Peder Mikkelsen fra Topsil GlobalWafers A/S samt medlem af udvalget for Job, erhverv og kultur, Lars Jepsen (A).

Der er begrænset plads og tilmelding for virksomheder sker pr. mail til virksomhedsservice@frederikssund.dk. Oplys virksomhedens navn, deltageres navn og kontaktinfo.

Program
16.00: Velkomst ved Michael Tøgersen
16.15: Bliv klogere på fremtidens arbejdsmarked og virksomhedernes behov for arbejdskraft ved fremtidsforsker Jesper Bo Jensen
17.00: Besøg forskellige stande med de mennesker, der yder service til din virksomhed. Her vil der også være tapas og lidt at drikke, og der er mulighed for at netværke
17.50: Paneldebat faciliteret af Jesper Bo Jensen.
18.30: Tak for i dag

Andre artikler fra denne uge

Frederikssund Marine Venner


Læserbrev Af Kurt Terkelsen 4050 Skibby Marineforeningen Frederikssund og Omegn/Danmarks Marineforening, har ekskluderet mig, fordi jeg har oprettet ”Frederikssund Marine

Læs mere »