Situationen i Grønland

Jon Rahbek-Clemmensens forskning fokuserer på stormagtskonkurrence og forsvars- og sikerhedspolitik i Arktis og Nordatlanten.

FREDERIKSSUND: Onsdag 23. september kl. 19.30-21.15 er der foredrag ved lektor og sektionsleder Jon Rahbek-Clemmensen i Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6 i Frederikssund.
Klimaforandringerne og stormagtskonkurrence mellem Kina, Rusland og USA ryster i disse år Arktis og Nordatlanten – og Grønland og resten af Rigsfællesskabet mærker konsekvenserne i form af Donald Trumps forsøg på at overtage øen.
Deltag i en spændende aften, når sektionsleder Jon Rahbek-Clemmensen forsøger at give svar på følgende spørgsmål: Hvorfor ser vi denne store interesse for Arktis og Nordatlanten i disse år, og hvordan hænger regionen sammen med resten af verdenspolitikken? Hvad forsøger Donald Trump at opnå med sin interesse for Grønland? Hvad vil Rusland og Kina opnå i Arktis og Nordatlanten, og er der krig på vej i polarregionen? Kan Rigsfællesskabet overleve de store forandringer?
Du kan melde dig til foredraget ved at indbetale 100,- kroner på http://fufsund.dk
eller du kan købe billet ved indgangen, kontant eller MobilePay

/TS

Andre artikler fra denne uge