Ros til Mette Fredriksen og holdet bag Corona epidemien

Ros til Mette Fredriksen og holdet bag Corona epidemien

Af Krølle Stauning
Skadevænget 16, Vellerup
4050 Skibby
 

Jeg er glad for, at min barneseng stod i Danmark. At være så heldig og have så dygtigt og kompetente folk som Søren Brostrøm, Henrik Ullum, Magnus Heunicke. politidirektøren, Tyra Grove Krause.  Og mange flere,

Ja, hele holdet som styres med kyndig hånd af Mette Frederiksen. Hvis Mærsk McKinney Møller havde levet, ville han rost dem for rettidig omhu.

At lukke landet i to omgange beviser, at der både er mod og styrke. Jeg føler mig i trygge hænder. 

At lukke landes grænser, synes jeg også, er ansvarsbevidst.

 Til gengæld synes jeg, det er meget uansvarligt at sidde anbefalingerne overhørig og tage afsted på ferie alligevel.

Når jeg så oplever en masse mennesker, der er født i de ligeglade 60’ere, de fede 70’ere og de selviske 80’ere,  uden empati og medmenneskelig omtanke tage til Dubai, hvor de fører sig frem på stranden som sløve løver og badenymfer.

Gud hjælpe mig om de så ikke bliver fornærmede ,når Udenrigsministeriet siger nej til at hjælpe. 

Det kunne se kønt ud; først så er folkene ligeglade med advarslerne, og så forventer de, at staten henter dem hjem. Men det betegner vel meget godt curlingbørnene. Men de er på den, når mor ikke er der. Når så de kommer hjem med mor og fars hjælp med en negativ Coronatest, som ikke er korrekt udført, skal der hygges med kæresten  og vennerne. Vi  skal jo også kikke til familien på plejehjemmet; nu er smitten blevet spredt godt rundt. Gamle mormor på plejehjemmet klarer den ikke. Var de blevet hjemme, var det ikke sket, eller alternativt gået i selvisolation  havde meget været undgået.

De viste også handlemod, da Mette og hendes hold virkelig  tog ansvaret på sig, da de lukkede Nordjylland og fik slået alle minkene ned. Det  viste det sig jo også at være en god beslutning. Lovlig eller ej.

Når der kikkes på smittetallene fra nord- midt og Sydjylland, så er der mink muterede varianter i de positive prøver. Nordjylland 44 procent, i Midtjylland var andelen 32 procent og i Sydjylland var den 21 procent. 

Det formodes, at andelen er mindre nu.  

Hvordan mon situationen havde set ud, hvis vi ikke havde haft en beslutsom og handlekraftig gruppe, som tør tage de tunge beslutninger.

Der har været nogle fejl og bump på vejen. Det viser jo kun, at de handler.

Jeg og min familie skylder gruppen en stor tak for, at de passer på os og alle andre.

Andre artikler fra denne uge

Fårets Dag


Valnøddegården er den eneste gård i Nordsjælland, der har åbent på Fårets Dag. Af journalist Conny Probst SKIBBY: Lørdag den

Læs mere »

Havdal


Af journalist Conny Probst JÆGERSPRIS: På gården Havdal, hvor historie og natur mødes, tager kunstneren Jette Ellgaard og hendes far,

Læs mere »

Haveaffald


Som haveejer er man selv ansvarlig for at komme af med sit haveaffald.   Af journalist Conny Probst HUS OG

Læs mere »