Læserbrev
Af Charlotte Drue,
Byrådsmedlem Liberal Alliance og medlem af 17.4. udvalget, det gode borgerforløb
Det var dejligt at have muligheden for at kigge forbi, da rådhuset åbnede. Det var imponerende at se de store rum med masser af lys. Nyt, flot og indbydende. Og alligevel manglede der noget.
Jeg har gjort opmærksom på det flere gange. For når vi nu alligevel havde muligheden, kunne vi have løftet nogle af de idéer, ønsker og anbefalinger, som §17, stk. 4-udvalget Det gode borgerforløb arbejdede med i et år. Udvalget pegede blandt andet på, at kommunen i højere grad skal tage udgangspunkt i borgerens perspektiv, sikre tydelig og brugervenlig kommunikation, gøre kontakten til kommunen lettere og være mere imødekommende i mødet med borgerne. Det er derfor ærgerligt, at vi ikke benyttede genåbningen som en mulighed for at vise disse ambitioner i praksis.
Kunne vi have skabt flere uformelle mødesteder, hvor dialogen mellem borgere og kommune bliver mindre formel og mere nærværende? Og kunne vi have valgt, at det første, man møder, er et menneske frem for en skærm?
§17, stk. 4-udvalget pegede netop på betydningen af den gode dialog, den lette kontakt og den imødekommende kommune. Det første møde sætter ofte tonen for hele borgerforløbet. Når en borger kommer på rådhuset, kan det være i forbindelse med sygdom, ledighed, byggesager, familieproblemer eller andre situationer, hvor man har brug for hjælp og vejledning. Her kan et venligt menneske gøre en afgørende forskel.
En skærm kan vise vej. Et menneske kan få borgeren til at føle sig velkommen. Et menneske kan aflæse usikkerhed, svare på spørgsmål, hjælpe den, der har svært ved digitale løsninger, og skabe tryghed allerede fra første minut. Det er netop sådan, man omsætter ambitionen om en borgercentreret og imødekommende kommune til virkelighed.
Et rådhus er ikke kun en arbejdsplads. Det er borgernes hus. Derfor handler et godt rådhus ikke kun om arkitektur, lys og materialer. Det handler også om oplevelsen af at blive mødt med respekt, tydelighed, nærvær og tilgængelighed.
Det nye rådhus er flot. Men borgerne husker sjældent farven på væggene eller størrelsen på rummene. De husker, hvordan de blev mødt. Derfor burde det første møde på rådhuset have været et menneske og ikke blot en skærm.
