Pas på falske bankmænd

Pas på falske bankmænd

JULESNYD:  Flere borgere i Roskilde og Lejre Kommune er blevet bedraget af falske bankmænd, lyder meldingen fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Hele fire sager om bedrageri begået mod ældre kvinder i 80 års alderen blev anmeldt i løbet af en dag.

Kvinderne blev i den forbindelse franarret deres kreditkort og kode, hvor der efterfølgende blev hævet mellem 6.000 og 17.000 kroner fra deres konto. 

I alle tilfældene blev kvinderne kontaktet af mænd, som udgav sig for at være fra kvindens bank. Bedragerierne fandt sted mellem onsdag den 15. december og fredag den  17. december.

Den falske bankmand påstod, at der var mærkelige hævninger på deres kort, så banken nu havde spærret kortet. Den falske bankmand narrede kvinderne til at udlevere deres kreditkort til en mand, som dukkede op på deres adresse i Kirke-Hyllinge og i Roskilde.

Kvinderne fik af vide, at de skulle aflevere deres kort, så banken kunne udstede et nyt. Der blev efterfølgende hævet penge fra de fire kreditkort. En 87-årig kvinde fra Roskilde fik hævet 6.000 kroner, en n 86-årig kvinde fra Roskilde fik hævet 17.000 kroner og to 89-årig kvinder fra Kirke-Hyllinge fik begge hævet 15.000 kroner. 

Politiet efterforsker nu sagen i forsøget på at finde frem til de falske bankmænd.

Ikke etnisk dansk
Beskrivelse af to af de mænd, som dukkede op på to af kvindernes adresser:

A: Mand, ikke etnisk dansk af udseende, ca. 30 år, 180-190 cm høj. Kropsbygning: spinkel. Sort meget krøllet hår. Iført mundbind. Talte dansk.

B: Mand, Ikke etnisk dansker af udseende, 25-30 år, 180 cm, Kropsbygning: Spinkel, Hudfarve: Hvid, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Langt, Yderligere kendetegn: Virkede nervøs, Iført: sort træningstøj

Borgerne advares mod denne type henvendelser fra personer, som udgiver sig for at komme fra banker, politi eller andre myndigheder. 

Udlever aldrig kort, personlige oplysninger eller koder. 

Tal med dine ældre pårørende om denne form for bedrageri, så de bliver opmærksomme på at være skeptiske over for henvendelser af denne type.

Ring til politiet på tlf. 114, hvis du eller dine pårørende har været udsat for enten forsøg på bedrageri eller er blevet franarret kort/oplysninger. 

Politiets servicecenter sidder desuden også klar, hvis man har brug for råd og vejledning. 

Den efterfølgende dag blev en kvinde i Lejre udsat for samme trick, og der blev efterfølgende hævet 15.000 kroner på kortet.

Manden beskrives som: Cirka 25-år gammel, 170-175 cm høj, kraftig af bygning, mellemblondt hår, muligvis østeuropæisk af udseende, talte dansk med accent, iført hvid trøje og brune bukser.

Andre artikler fra denne uge

Fårets Dag


Valnøddegården er den eneste gård i Nordsjælland, der har åbent på Fårets Dag. Af journalist Conny Probst SKIBBY: Lørdag den

Læs mere »

Havdal


Af journalist Conny Probst JÆGERSPRIS: På gården Havdal, hvor historie og natur mødes, tager kunstneren Jette Ellgaard og hendes far,

Læs mere »

Haveaffald


Som haveejer er man selv ansvarlig for at komme af med sit haveaffald.   Af journalist Conny Probst HUS OG

Læs mere »