Over 100 borgere blev vaccineret i Frederikssund Hallen

Over 100 borgere blev vaccineret i Frederikssund Hallen
Trængsel i vaccinationsrummer i Frederikssund Hallens dansesal, hvor borgerne blev vaccineret ved to borde efter at være blevet registreret fremmødt. Foto: Kenneth Jensen, Frederikssund Kommune

[vc_row][vc_column][vc_column_text]Op til weekenden blev mere end 100 borgere på 65 år ellerover transporteret til Frederikssund Hallen for at få det første stik.

FREDERIKSSUND KOMMUNE: Tilbuddet om vaccination i Frederikssund Hallen var for borgere i målgruppe 2, der både modtager praktisk hjælp og personlige pleje af kommunen. 

En del borgere sørgede selv for at komme til og fra Frederikssund Hallen, men en stor del af borgerne havde sagt ja tak til at få hjælp til at blive transporteret til vaccinationsstedet. 

Derfor ankom de løbende med Movias handicapbusser eller biler. Grundet afstandskravet var det begrænset, hvor mange der kunne være i hver transport, og derfor blev der kørt rigtig mange ture i løbet af eftermiddagen og aftenen.

Inde i hallen blev borgerne modtaget af personale fra både Frederikssund Kommune og regionen, som hjalp dem med at bliver registreret og ført videre ind til vaccinationen. 

Det var to privatpraktiserende læger fra henholdsvis Frederikssund og Skibby, som stod for at give det vigtige lille stik til de mange borgere. 

Det var Pfizer-BioNTech vaccinen, som borgerne fik.

Efter stikket skulle borgerne sidde lidt, for at sikre at de ikke fik nogle allergiske reaktioner på vaccinen, hvilket er normal procedure ved vaccinationer. 

Derefter blev de transporteret hjem igen.

Alle tog det hele med ro og fik en oplevelse, som skilte sig ud fra hverdagen. 

Det er ikke ofte, man er en del af et massevaccinationsprogram.

Proces for vacciner
Det er Sundhedsstyrelsen, der afgør hvem der skal vaccineres hvornår. 

Borgere vil modtage brev i e-Boks eller med A-post, hvis de er undtaget digital post, når det bliver deres tur til at blive vaccineret.

Vaccinerne ankom i kølebil og opbevares på køl indtil brug.[/vc_column_text][vc_single_image image=”44806″ img_size=”800×400 pixel” add_caption=”yes”][vc_single_image image=”44807″ img_size=”800×400 pixel” add_caption=”yes”][vc_single_image image=”44808″ img_size=”800×400 pixel” add_caption=”yes”][/vc_column][/vc_row]

Andre artikler fra denne uge

Åben Have i Skibby


SKIBBY: I anledning af den nationale Klimahandledag 2024, inviterer Marianne Porsborg til en havevandring og snak om, hvad man selv

Læs mere »