Omvendt Black Friday

SKIBBY: Igen i år slår Folkekirkens Nødhjælp et slag for bæredygtigt forbrug, når Folkekirkens Nødhjælp i Bymidten inviterer til Black Friday med halv pris i to dage.

15 kilo. Så meget Co2 bliver der udledt, når der produceres ét kilo tøj. Produktionen af tøj og tekstiler er ifølge Forbrugerrådet Tænk en af de aktiviteter, der belaster klimaet allermest. 

Folkekirkens Nødhjælp vender den populære shoppedag ”Black Friday” på hovedet i alle organisationens 116 genbrugsbutikker.

– Det handler på ingen måde om at udskamme, men om at tilbyde danskerne et klimavenligt alternativ på årets største shoppedag. Til Bæredygtig Black Friday kan de nemlig købe nyt ved at købe brugt, og dermed træder den grønne bevidsthed ikke i baggrunden, fortæller Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.

Fredag og lørdag i uge 47 kan kunderne spare 50 procent i butikken. Og som altid går overskuddet til verdens fattigste.

”Giv en ged”-gavekort, julepynt samt eventuelt udvalgte varer er undtaget.

Andre artikler fra denne uge

Røg på Gershøj havn

GERSHØJ: Trods en kold efterårsvind fra syd, afholdt Gershøj Fritidsfiskerforening den årlige “røgedag” lørdag 24. oktober for interesserede medlemmer. –

Læs mere »

Pilen peger opad

Af Tomas Skov SKIBBY: Lørdag 7. november rykker førsteholdet i Skibby Dartklub op i 3. division uanset udfaldet af dagens

Læs mere »

Bedst til trafiksikkerheden

Frederikssund Kommune har vundet Kommunernes Skoletrafiktest 2026 og indtager dermed førstepladsen på landsplan. FREDERIKSSUND KOMMUNE: Et målrettet arbejde med at

Læs mere »