Nytårsmarch og Dannerløbet er aflyst

Nytårsmarch og Dannerløbet er aflyst

Det er de to største events i Hjerteforeningens Motionsklub, Jægerspris. Nytårsmarchen med cirka 300 deltagere og Grevinde Dannerløbet 2021, hvor der normalt deltager over 1000 løbere.

JÆGERSPRIS: På baggrund af Covid-19 udviklingen har  Hjerteforeningens Motionsklub, Jægerspris truffet beslutning om at aflyse både det traditionelle Grevinde Dannerløb i 2021 og Nytårsmarchen, der var fastlagt til den 1. januar 2021.

Det er en enig bestyrelse og løbsleder for Grevinde Dannerløbet, der står bag beslutningen, meddeler foreningens formand Ole Munch og løbsleder Jens Erik Ellegaard Jensen.

– Foreningen følger hermed både myndighedernes påbud og generelle anbefalinger om færrest mulige personlige kontakter, forsamlingsforbud m.v. En gennemførelse af Grevinde Dannerløbet havde krævet en lempelse af forsamlingsforbuddet op til minimum 1.500 personer, hvilket ikke synes realistisk med under fire måneder til normal start af løbet. 

Skærpede bestemmelser
Som medlemsklub under Hjerteforeningen i Danmark har den lokale forening endda skærpede bestemmelser at leve op til. 

Derfor er den ordinære træning og aktivitet er aflyst, foreløbig til og med den 3. januar 2021. 

Som eneste undtagelse fortsætter foreningens fitnesshold som hjemmetræning via tablet, mobiltelefon eller pc 

Medlemmerne – og borgerne i øvrigt  – opfordres til selv at fortsætte gåturene og løbetræningen, da netop den fortsatte fysiske aktivitet er gavnlig for både krop og sjæl.

Hjerteforeningens Motionsklub, Jægerspris, ser frem til at byde velkommen til Grevinde Dannerløbet  og Nytårsmarch i 2022.

Andre artikler fra denne uge

Danmark Spiste Sammen


Fællesspisning af brændende kærlighed – uden rødbeder. SKIBBY: 54 deltagere havde fundet vej til Ældre Sagen Skibbys arrangement i samarbejde

Læs mere »