Nyt projekt på Bi-Lidt grunden

Nyt projekt på Bi-Lidt grunden

Af Inge Messerschmidt
gruppeformand på
vegne af Styregruppen i Dansk Folkeparti (O)
 

Vi har en Kommuneplan, der siger, at der på Strandvej 2 kan bygges op til 1,5 plan og i en max højde på 8,5 meter.

Den eksisterende bebyggelse i området er opført i 1-1,5 etager med saddeltag. 

Vi har i byrådet nu utallige gange de seneste år behandlet ansøgninger fra forskellige bygherrer om bygninger i mange forskellige højder og udformninger på trods af kommuneplanen. Heldigvis er de alle opgivet, da de alle adskilte sig markant fra den øvrige bebyggelse i området.

 Dansk Folkeparti har gennem alle forslagene og alle debatterne i byrådet holdt fast i, at vi ikke skal afvige fra kommuneplanen således,

at byggeriet ikke bliver højere end de 8,5 meter. At der skal bygges i 1-1,5 etager. Og det holder vi fortsat fast i.

Prøver man længe nok, er man nogen gange så heldig, at man kører folk trætte. Og det er tilsyneladende lykkedes denne gang, da øvrige medlemmer af Plan- og Miljø Udvalget pludselig har accepteret at få indarbejdet de af administrationen udarbejdede opmærksomhedpunkter i lokalplanforslaget. Nogle er vendt på en tallerken.

Opmærksomhedpunkterne gælder bl.a. anbefalede kote højder. Det anbefales, at terrænet hæves til kote 2,5. Dvs der skal terrænreguleres, 

så jordniveau hæves, og dermed øges højden af det færdige byggeri – udover de 8,5 meter.

Dansk Folkeparti er enig i at det er vigtigt at sikre mod havvandstigninger. Men ik-
ke på denne måde. Det skal gøres, uden at de 8,5 meter overstiges.

Et andet opmærksomhedpunkt er den foreslåede rækkehusbebyggelse. Højde og længde – så man er allerede bevidst om at det vil være udfordrende og virke voldsomt. 

Opfordring fra Dansk Folkeparti: 

Kom med et forslag der holder sig inden for Kommuneplanens rammer.

Vi er helt enige i, at det et trist syn, der møder os alle, når vi kører over Kronprins Frederiks Bro. Vi er helt enige i, at der skal gøres noget

ved denne plet, der kunne byde velkommen som en smuk port ind til Frederikssund By og ikke det modsatte.

Men det skal gøres på en ordentlig måde.

Andre artikler fra denne uge

Danmark Spiste Sammen


Fællesspisning af brændende kærlighed – uden rødbeder. SKIBBY: 54 deltagere havde fundet vej til Ældre Sagen Skibbys arrangement i samarbejde

Læs mere »