Nye p-pladser til autocampere

Nye p-pladser til autocampere

[vc_row][vc_column][vc_column_text]I Frederikssund Kommune er der nu oprettet fire nye p-pladser specielt til autocampere.
Pladserne er beregnet til kortere ophold og er dermed ikke til egentlig campering.

FREDERIKSSUND KOMMUNE: Sidste år besluttede Teknisk Udvalg, at der skulle etableres fire nye p-pladser til autocampere, hvor man kan holde hvil, inden kørslen fortsættes. Pladserne er ikke beregnet til campering med autocamper. 

Nu er pladserne etableret med skiltning og skraldespande, og blev  indviet torsdag den 28. maj af formanden for Teknisk Udvalg, Tina Tving Stauning (S) og John Søgaard Larsen fra Danmarks Frie Autocampere.

– Det er en stor glæde, at vi nu har fået lavet disse p-pladser, så vi kan tage godt imod de autocampere, der besøger vores kommune. Vi har fantastiske naturoplevelser at tilbyde her i området, og nu er det altså blevet endnu nemmere at finde plads til at nyde det, fortæller formanden for Teknisk Udvalg, Tina Tving Stauning (S). Hun håber samtidig, at de fire pladser med tiden kan blive til endnu flere.

Information på pladsen
På pladserne vil der også blive opsat infoskilte, med et kort over Frederikssund Kommune. På skiltet vil man kunne se, hvor der er andre autocamperpladser, samt hvor der er en campingplads med tømningsmuligheder. 

Derudover vil man kunne få et overblik over Frederikssund Kommunes seværdigheder og badestrande.

De fire parkeringspladser findes ved følgende adresser:

Østersvej 4, Frederikssund.

Kalvøvej 9, Frederikssund.

Kildeskåret 8, Skibby.

Møllekrogen ved Selsøvej, Skibby.

Rast eller campering
Naturstyrelsen har udgivet retningslinjer for autocampere. Heraf fremgår det at, der i lovgivningen sondres mellem at ”raste” og at ”campere”. 

At raste betyder, at man parkerer for at hvile sig – for eksempel at sove, slappe  af eller indtage mad med henblik på at kunne fortsætte sin kørsel forsvarligt. 

Hvis man derimod indtager et område for en periode med et andet formål end blot at raste, eksempelvis  ved at opholde sig på pladsen i en længere periode, slå lejr, have opslåede fortelte eller gøre lignende større indrettelser på parkeringsarealet, betragtes opholdet som campering og kan alene ske på en campingplads.

[/vc_column_text][vc_single_image image=”42792″ img_size=”800×600 pixel” add_caption=”yes”][vc_single_image image=”42793″ img_size=”800×1066 pixel” add_caption=”yes”][/vc_column][/vc_row]

Andre artikler fra denne uge

Fårets Dag


Valnøddegården er den eneste gård i Nordsjælland, der har åbent på Fårets Dag. Af journalist Conny Probst SKIBBY: Lørdag den

Læs mere »

Havdal


Af journalist Conny Probst JÆGERSPRIS: På gården Havdal, hvor historie og natur mødes, tager kunstneren Jette Ellgaard og hendes far,

Læs mere »

Haveaffald


Som haveejer er man selv ansvarlig for at komme af med sit haveaffald.   Af journalist Conny Probst HUS OG

Læs mere »