Ny udviklingsplan for Vinge

Ny udviklingsplan for Vinge
Illustration: Arkitema

Frederikssund Byråd har vedtaget en ny udviklingsplan for byen Vinge. Dermed er retningen lagt for de næste mange års fysiske planlægning og udvikling.

FREDERIKSSUND KOMMUNE: Fremtiden for byudviklingsprojektet Vinge ved Frederikssund er nu bedre beskrevet end nogensinde før.

En ny udviklingsplan sætter retningen for byudviklingen i området de næste mange år. Det ligger fast, efter at et enigt Byråd på sit seneste møde vedtog Udviklingsplan 2021 – Fremtidens Vinge endeligt.

Planen gør det muligt at arbejde videre med konkrete udbud, øvrig planlægning og byggemodning, så både ønskerne fra markedet kan imødekommes såvel som overordnede mål om bæredygtig byudvikling og Byrådets øvrige visioner for byen.

– Markedssituationen gør, at vi allerede nu arbejder på, at byudviklingen de næste år vil kræve aktivering af de første to etaper i udviklingsplanen, så vi kan imødekomme den store interesse fra investorerne, vurderer borgmester John Schmidt Andersen.

Planen består af fire indbyrdes afhængige planer for henholdsvis strategi, økonomi, fysisk udvikling og en etapeplan. Tilsammen skal planerne sikre, at alle aspekter bliver inddraget i byudviklingen og at visionerne for Vinge dermed bliver til virkelighed i udviklingen af byen.

Bro over banen
I forhold til tidligere planer indeholder den nye udviklingsplan flere opdateringer. 

Det kommer blandt andet til udtryk i forslaget til en passage over S-banen, som skal binde den nordlige og sydlige del af Vinge sammen. 

Her præsenterer planen en landskabsbro for bløde trafikanter, som giver mulighed for, at det grønne hjerte kan strække sig gennem Vinges centrum. 

Det nye forslag til en baneovergang er en væsentlig redefinering af Vinge Centrum, og skal bidrage til et bycentrum, hvor naturen og byen sameksisterer og understøtter den attraktive levede by.

Ud af Vinges samlede arealudlæg på 368 hektar vil de 42 hektar være natur.

Nyt fundament for Vinge
Udviklingsplan 2021 – Fremtidens Vinge bygger på tidligere planer samt et grundigt politisk og administrativt forarbejde. 

Byrådet har arbejdet med Vinge – og visionen for Vinge – på flere temamøder, ligesom Økonomiudvalget løbende er inddraget i arbejdet med planen.

Den nye udviklingsplan erstatter både den tidligere helhedsplan for området fra 2013 og den tidligere udviklingsplan fra 2019. 

Andre artikler fra denne uge

Inden for skiven

JÆGERSPRIS: 12-årige Morgan fra Jægerspris er blevet verdensmester, efter han vandt guld ved verdensmesterskaberne i 3D Bueskydning som blev afholdt

Læs mere »

Kage på slottet

SELSØ: Selsø Slot var igen velbesøgt, da der lørdag 19. september var foredrag på slottet. Årets tema var ’1700-tallets mad

Læs mere »

9.000 pighvar sættes ud

GERSHØJ: Kom til Gershøj havn fredag 25. september og oplev Gershøj Fritidsfiskerforening, som igen i år udsætter omkring 9.000 pighvar-yngel

Læs mere »